Kan kosttilskud forebygge eller helbrede sygdomme?
Når kosttilskud bruges rigtigt, kan de i nogle tilfælde være effektive
midler til at forebygge og behandle visse sygdomme. I hvert fald kan de
medvirke til, at syge mennesker får alle de vitaminer og andre
næringsstoffer, de har brug for.
Udvalgte kosttilskud kan i mange tilfælde understøtte en helbredende
proces. Og hvis du f.eks. lider af vitaminmangel er der ikke andet, der
vil hjælpe på dine symptomer, end at få nok vitaminer via kosten
og/eller som kosttilskud!
Det største problem, en læge eller behandler løber ind i med sine
patienter, er at få dem til at gennemføre de nødvendige ændringer i kost
og livsstil!
Det tager tid.
Det er hårdt arbejde.
Det kræver tålmodighed.
... Både for behandler og patient.
Det er umiddelbart urealistisk for de fleste at indføre de radikale
ændringer i deres liv og livsstil, som ofte kræves for at afhjælpe
skavanker og sygdomme.
Derfor kan kosttilskud og evt. naturmedicin være en god og relevant
hjælp, når man blot er bevidst om, at kosttilskud ikke kan erstatte sund
kost og livsstil.
Den lindring eller de næringsstoffer, som kosttilskud eller
naturlægemidler evt. kan give personen, kan i nogle tilfælde være
afgørende for, om det overhovedet er muligt at hjælpe. Efterhånden som
patienten gennemfører de nødvendige kostændringer og får det bedre, kan
han klare sig med færre og mildere kosttilskud.
I visse tilfælde forebygger kosttilskud alvorlige problemer. Spiser
du f.eks. en 100 % veganerkost (en kost helt fri for kød og andre
animalske fødevarer), risikerer du at komme til at mangle B12-vitamin.
Skaderne fra langvarig B12-mangel er alvorlige og uoprettelige. Det er
derfor vigtigt, at veganere tager tilskud af B12-vitamin.
Et andet eksempel er ældre mennesker - og andre der evt. får alt for
lidt sol på kroppen og/eller spiser ensidigt - let kommer i underskud af
bl.a. kalk og vitamin D. Her kan kosttilskud også hjælpe.
Er du udsat for mange giftstoffer, der belaster din krop, øges dit
behov sandsynligvis for antioxidanter. Stærke vitaminer, med et højt
indhold af antioxidanter, kan derfor været et fornuftigt valg. Fx
Omnimin
Pure
En person, som føler sig dybt deprimeret, er som regel fuldstændig
ude af stand til at gennemføre de gennemgribende ændringer i kost,
livsstil, levevilkår mv., som er påkrævet. Løsningen kan være, at den
deprimerede indtager kosttilskud, naturmedicin mv., som evt. kan hjælpe
her og nu - og sideløbende gennemfører de ændringer i livsstil mv.,
personen kan overkomme.
Efterhånden som den deprimerede har tilstrækkelig energi og overskud
gennemføres mere radikale forbedringer i kost, livsstil og
livsbetingelser.
Når patienter, der er afhængige af medicin, går på
nedtrapning,
kan det være meget vigtigt at supplere kosten med kosttilskud og stærke
vitaminer.
Og der er mange andre eksempler på situationer, hvor større mængder
af bestemte vitaminer eller andre kosttilskud kan supplere omlægning af
kosten og/eller behandling.
Dosering af vitaminer og mineraler
Når vitaminer og mineraler anvendes med henblik på at forebygge eller
helbrede anvendes ofte doser, der langt overstiger den normalt
anbefalede daglige tilførsel (ADT).
Nogle alternative behandlere og læger mener, at de fleste mennesker
har gavn af væsentligt højere dagsdoser end ADT. Og måske har de ret.
Der er i hvert fald et stigende antal undersøgelser som viser, at mange
sygdomme muligvis kan forebygges med tilskud af f.eks. antioxidanter i
doser, som er væsentligt højere end ADT. Det hænger sammen med, at vor
moderne livsstil - med stress, usund mad, stimulanser, medicin og
miljøforurening - øger dannelsen af frie radikaler langt ud over det
normale.
Læs evt. mere om de frie radikaler og antioxidanter
her.
Mere om kosttilskud
her.
En lille sammenligning af forskellige kosttilskud
her.
|