Sikker Slank i 7
trin
Trin 1 ...
- Vær motiveret og målbevidst
-
Drik 2 liter vand dagligt
-
Spis frugt og masser af
grøntsager hver dag
-
Spis kun lidt fedt
-
Spis kulhydrater men den
rigtige slags
-
Spis dig slank
-
Dyrk motion
Vær motiveret og målbevidst
Halvhjertede forsøg er næsten på forhånd dømt til at
slå fejl. Et varigt vægttab kræver en indsats, og at du er klar til at yde
den indsats.
Du behøver kun at ændre lidt ad gangen, stille og
roligt, trin for trin
i dit eget tempo. Men du må være villig til ændring.
Sæt et mål, du kan nå
Du vil sandsynligvis opleve, at de første par kilo
forsvinder hurtigt og nemt, mens de sidste er sværere at få væk. Det skyldes, at der er
forskel på de kilo, du taber. Nogle af dem er næsten ren væske, og de ryger hurtigt.
Andre er fedt, og dem tager det længere tid at få has på.
Det er altid lettest at tabe de første kilo. 1-2 kilo om
ugen i de første par uger er til at klare for de fleste, men vejer du kun 4-5 kilo for
meget, skal du regne med, at det går lidt langsommere. Efterhånden som den overskydende
væske og det "løse fedt" forsvinder, begynder det at gå lidt langsommere. Et
halvt kilo om ugen vil da være mere realistisk.
Måske syntes du, at det hele bør gå stærkere, men der
er ...
Fordele ved langsomt vægttab
Hvor ubehageligt det end lyder er det faktisk en fordel,
hvis du taber dig langsomt.
Taber du dig for hurtigt, især hvis du taber dig på en
usund og unaturlig måde, slår hjernen bremserne i og nedsætter stofskiftet, og så har
du blot endnu sværere ved at komme ned i vægt.
Taber du dig f.eks. 2-3 kilo om måneden, forhindrer du
at stofskiftet bliver lavere.
Du kan dog tabe dig et kilo eller lidt mere om ugen, uden
problemer med stofskiftet, såfremt du spiser meget sundt og dyrker rigelig motion.
Et langsomt vægttab sikrer ikke alene et mere stabilt
stofskifte og vægttab, du vænner dig også lettere til en ny og sundere måde at spise
og leve på og har derfor lettere ved at holde den nye livsstil.
Du er sandsynligvis utålmodig og ønsker, at nå din
idealvægt i en fart, men det er også vigtigt, at du er realistisk.
Indfør ændringerne trin for trin og i dit eget tempo.
Målsætning
Du bør sætte dig et eller flere overordnede mål
for, hvad du gerne vil opnå i sidste ende ved at tabe dig og samtidig sætte dig delmål
for hver uge og hver måned.
Du kan f.eks. bestemme dig for, at dit mål for den
første uge er, at komme godt i gang og tabe et kilo. Du kan samtidig bestemme dig for, at
målet for denne måned er at tabe 4 kilo og begynde at dyrke lidt motion hver dag.
Når du har sat dit et realistisk mål og føler dig
motiveret til at slanke dig på en fornuftig måde, er du klar til trin 2 ...
 |