Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 25, 2009
- Sunde kostvaner gavner også miljøet?
-
Stor stigning i forekomsten af type 2 diabetes i Asien
- Mail: Forhøjet blodsukker
- Mail: Grøntsager er fantastisk mad
- D-vitamin kan måske forebygge slidgigt i knæet
- Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Når du hører en indre stemme sige "du kan ikke male", skal du
endelig male, og den stemme vil tie."
— Vincent Van Gogh
Forskere undersøgte data om virkningen af vegetarkost på miljøet,
sammenlignet med en kost med animalske fødevarer. De regnede ud, at en
ikke-vegetarisk kost kræver 2,9 gange mere vand, 2,5 gange mere energi,
13 gange mere gødning og 1,4 gange flere sprøjtegifte sammenlignet med
en vegetarkost. 1)
Den overordnede konklusion på studiet var, at en ikke-vegetarisk kost
er en større belastning for miljøet end en vegetarkost. Også ud fra et
miljømæssigt perspektiv betyder det altså noget, hvad vi vælger at
spise.
Også en anden undersøgelse har vist, at den typiske vestlige kost
samlet set har en skadelig indflydelse på miljøet. Synderen er især
produktion af rødt kød (rødt kød er en betegnelse der dækker over okse-,
lamme-, hjorte- og grisekød, eller alt kød fra dyr med fire ben), og i
mindre grad produktionen af andre animalske fødevarer. 2)
Kilder:
1) Harold J Marlow, William K Hayes, Samuel Soret, Ronald L Carter,
Ernest R Schwab and Joan Sabaté. American Journal of Clinical Nutrition,
doi:10.3945/ajcn.2009.26736Z
Vol. 89, No. 5, 1699S-1703S, May 2009
2) Gidon Eshel and Pamela A Martin. Geophysics and nutritional
science: toward a novel, unified paradigm. American Journal of Clinical
Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736BB. Vol. 89, No. 5, 1710S-1716S,
May 2009
I de sidste årtier er udbredelsen af type 2 diabetes steget så
markant i Asien, at der i 2007 var over 110 millioner mennesker med
diabetes i verdensdelen.
Fortsætter udviklingen forudser forskerne, at der vil være hele 180
millioner asiatere med diabetes i 2025
Kilde: Journal of the American Medical Association, May 27, 2009.
Epidemiology, Risk Factors, and Pathophysiology
Juliana C. N. Chan, MBChB, MD; Vasanti Malik, MSc; Weiping Jia, MD, PhD;
Takashi Kadowaki, MD, PhD; Chittaranjan S. Yajnik, MD, PhD; Kun-Ho Yoon,
MD; Frank B. Hu, MD, PhD
JAMA. 2009;301(20):2129-2140.
Kommentar
Den vestlige kost — med alt for mange animalske og raffinerede
fødevarer — har desværre bredt sig til andre dele af verden med
katastrofale følger, både for sundhed og miljø.
Godt hjulpet på vej af store fødevareproducenter og eksportstøtte fra
vestlige regeringer, har der mange steder været et markant skift i den
asiatiske kost, så den nu indeholder større mængder animalske fødevarer
og væsentlig mindre planteføde.
Løsningen er, at få Asien tilbage til deres oprindelige kost, som i
stor udstrækning bestod af uraffinerede vegetabilske fødevarer, og kun
lidt animalsk føde.
Læge og forsker Neal Bernard har på overbevisende måde dokumenteret,
hvordan en fornuftig tilrettelagt vegetarkost ikke alene kan forebygge
men også i mange tilfælde helbrede diabetes. Læs eventuelt mere på hans
hjemmeside.
http://www.nealbarnard.org/diabetes_book.htm
Jeg hedder Mehwish Hussain, og har nu modtaget nyhedsbrev i nogle
måneder via e-mail. Jeg har nogle spørgsmål, håber du kan hjælpe med at
besvare dem:
Det er således, at min mor fik målt hendes blodsukker for omkring et
år siden, hvor den lå på omkring 7-8 mmol. Hendes læge mente den lå lidt
højt og gav hende nogle piller forebyggende mod blodsukkeret, som hun
ikke tog da hun ikke mente at det var for højt.
Efter et år fik hun igen taget en blodprøve, hvor det viste sig at
blodsukkeret stadig lå på 7-8 mmol, men lige efter valgte lægen at lave
en glukosebelasting (hvor hun indtog glukose med vand og ventede i 2
timer), herefter blev der igen målt på blodprøven, hvor det viste sig at
blodsukkeret lå på omkring 15 mmol.
Jeg er selv bioanalytiker og har i en af mine bøger "Dansk
laboratorie medicin" af Jørgen Lyngbye s. 193 læst, at glukosebelastning
burde afskaffes ifølge "American Diabetes Association", men der er dog
nogle praktiserende læger der er uenig med dette.
Min mor har så fået købt en lille maskine, hvor hun selv kan måle
blodsukkeret, og det har hun nu gjort i 4 dage. I disse dage har
blodsukkeret ikke været højere end 7,2 eller 8,8.
Mit spørgsmål er så: Hvorfor hun får taget en glukosebelastning, når
hendes blodsukker har ligget indenfor normalområde, og om det er korrekt
at stille blodsukker diagnose ud fra en glukosebelastning?
Jeg håber du kan hjælpe med at besvare mine spørgsmål :D
På forhånd mange tak
Hilsen
Mehwish Hussain
Hej Mehwish
Jeg kan ikke svare på, om en glukosebelastningsprøve var relevant i
din mors tilfælde. Få en snak med lægen om det.
Din mor bør justerer på sine kostvaner og dyrke nok motion. Hendes
blodsukker er stadig i overkanten, men det kan hun sandsynligvis sagtens
klare med sundere kostvaner og motion.
Desværre er der mange med forhøjet blodsukker,
der undervurderer, hvor let det kan være at få det normaliseret med en
sund livsstil.
Med venlig hilsen
John Buhl
Jeg kan af egen 4 måneders erfaring bekræfte dine oplysninger om
grøntsager som fantastisk mad! Til morgenmad spiser jeg en råkost
bestående af hakket hvidkål og rødkål, revet gulerod og æble, rosiner,
solsikkekerner og et par spiseskefulde olie/citron/hvidløgsdressing, i
alt ca. 400 gram.
Til frokost en salat med bladgrønt, tomat, agurk, champignon,
snackpeber, måske bladselleri, avocado, asparges eller hvad der nu
ligger i køleskabet, samt f.eks. valnødder og græskarkerner. Eller jeg
spiser en suppe med alskens grøntsager og krydderier, men altid
indeholdende løg, hvidløg, basilikum og ingefær. Dertil et par stykker
af konens hjemmekværnede/bagte rugbrød med humus og karse eller en
rødbedeskive. Først til aften får jeg varme retter, som jeg finder i min
efterhånden ret store stak af vegetariske kogebøger. Ind imellem snacker
jeg med frugt og nødder eller måske en blåbær-smoothie.
Angående variation siger japanerne jo, at man bør spise 30
forskellige ting på en dag. Jeg har prøvet at tælle, og jeg nåede op på
40! Nogen højere?
Angående smag er det korrekt, at man i løbet af et par uger får helt
nye smagsoplevelser. For første gang i mit liv (jeg er 67) glæder jeg
mig ligefrem til min morgenmad, selv om det er den samme hver dag!
Angående sundhed så føler jeg mig helt klart friskere og mere
energisk, og hvor jeg tidligere led af forstoppelse med toiletbesøg hver
tredje dag, har jeg nu lind afføring hver dag.
Også psykisk mærker jeg en optur. Jeg er simpelthen blevet gladere og
mindre irritabel, og jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg nu
føler, at jeg styrer mit helbred med bevidst valg af sund mad. Og konen
siger oven i købet, at det er blevet billigere.
Jeg har en lille køkkenhave, som jeg nu er i gang med at udvide:
ekstra bede til broccoli, grønkål, spinat, romaine-salat, pak choi m.m.,
som jo er de grøntsager, der indeholder flest sygdomshæmmende
fytokemikalier.
Hilsen
Leif Varmark
Forskerne målte D-vitamin i blodprøver og tog røntgenbilleder af
menisken på 880 mænd og kvinder, der var 51 til 79 år gamle. Forskere
gennemførte de samme målinger 2,9 år senere blandt 353 af deltagerne.
Patienter med nok D-vitamin i blodet havde ca. 1,5 % mindre tab af
brusk i knæet per år, end patienter med D-vitaminmangel.
Konklusionen på studiet var, at både mængden af solskin og D-vitamin
i blodet var forbundet med mindre tab af brusk i knæet.
Brusktab kendetegner slidgigt, og forskerne ønsker nu at undersøge om
tilskud af D-vitamin kan forhale udviklingen af slidgigt, og evt. senere
behov for nye knæ.
Kilde: Changhai Ding m.fl. Serum levels of vitamin D, sunlight
exposure, and knee cartilage loss in older adults: The Tasmanian older
adult cohort study.
Arthritis & Rheumatism. Volume 60 Issue 5, Pages 1381 - 1389
Kommentar:
Det er vigtigt at få nok D-vitamin (især fra solen), uden at
overdosere med store mængder D-vitamintilskud.
Alkohol: Vi har stadig ikke forstået det
Hele 860.000 danskere har et for højt alkoholforbrug, og en ny
undersøgelse afslører store huller i vores kendskab til alkoholens
mulige skadevirkninger. Kun hver 6. dansker kender f.eks. til det halve
af de 22 alvorlige følgesygdomme — bl.a. brystkræft, demens og nedsat
fertilitet — som et alkoholforbrug selv inden for Sundhedsstyrelsens
såkaldte 14/21 genstandsgrænse kan give.
Jyllands Posten 15-6-2009
Jod i salt gør danskerne mindre syge
Danskerne har ikke længere jodmangel, og færre får derfor forstørret
skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte, viser ny undersøgelse.
Ingeniøren 17-6-2009
Eksperter: Vi skal slå ned på de kemiske cocktails
Grænseværdierne tager slet ikke højde for de skadelige effekter af at
blande forskellige kemiske stoffer.
Ingeniøren 17-6-2009
Minister vil redde sædkvaliteten
Børn skal ikke fødes med misdannede kønsorganer eller have
menstruation som otteårige. Miljøminister vil ændre loven
Politiken 17-6-2009
"Jo mere positiv du er, når du tænker og arbejder hen imod dine mål,
desto hurtigere når du dem."
— Brian Tracy
