Kalk og vægttab
Mejeriprodukter gør dig ikke slankere.
En undersøgelse foretaget på "K-M- Davies of Creighton University",
offentliggjort i december måned 2000 i "The Journal of Clinical
Endocrinology and Metabolism", viste angiveligt, at kvinder, som dagligt
tilførte 1000 mg kalk til deres kost, i gennemsnit vejede ca. 8 kg mindre
end kvinder i en kontrolgruppe, som ikke tog ekstra kalk.
"Betydningen af resultaterne var chokerende", udtalte Michael Zemel, PhD,
direktøren for "Nutrition Institute at the University of Tennessee at
Knoxville".
Zemel og hans kollegaer konkluderede dengang, at kalk oplagret i
fedtceller spiller en afgørende rolle i reguleringen af, hvordan fedt bliver
oplagret og nedbrudt i kroppen.
"... Men det undersøgelsen viser er, at kalkrig kost øger tilbøjeligheden
til at brænde fedt, frem for at oplagre det. Kalk forbedrer effektiviteten
af vægttab" udtalte Zemen dengang til WebMD.
Det er især Michael Zemels forskning, der får mejeri-industrien i USA til
at satse millioner på at markedsføre mejeriprodukter som en vigtig del af
slankekuren.
Det har dog fået en gruppe af læger til at sagsøge mejerigiganter i USA.
Lægers komite for ansvarlig medicin (The Physicians Committee for
Responsible Medicine (PCRM) sagsøger mejeriindustrien i USA. De ønsker at
stoppe en storstilet annonce-kampagne, der har til formål at få forbrugerne
til at tro, at mælk fremmer vægttab.
"For at dæmme op for et faldende salg og forbedre deres bundlinie, vil
mejeriindustrien narre amerikanerne til at tro, at mælk og andre
mejeriprodukter er magiske løsninger til vægtkontrol," siger Dan Kinburn,
PCRM ledende juridiske rådgiver. "... Vi vil ikke fortsætte med at lade
disse påstande være uimodsagt."
Mejeriindustriens slankekampagne er udelukkende baseret på to mindre
studier, hvor der er anvendt tvivlsomme metoder, ledet af Michael Zemel,
Ph.D., en industri-finansieret forsker fra universitetet i Tennessee. Siden
1998 har Zemel accepteret ca. 1.975.000 dollars (ca. 12 millioner kr.) fra
mejeri-industrien. Han har også patenteret sit slankeprogram og udlejet det
til den internationale mejeriforening (the International Dairy Foods
Association"). Annoncørerne betaler Zemel for at bruge hans såkaldte "kalcium-nøgle"-slankeprogram,
hvilket for tiden er mere end 50.000 dollars årligt (ca. 300.000 kr.).
"Den overvældende vægt af videnskabelig bevis bekræfter, at
mejeriprodukter enten giver øget vægt eller i bedste fald ingen virkning har
overhovedet," udtaler Amy Lanou, Ph.d., senior ernæringsforsker hos PCRM.
"Siden 1989 er der foretaget 35 kliniske forsøg som har udforsket
sammenhængen mellem mejeriprodukter og/eller kalktilskud og kropsvægt. 31 af
disse forsøg fandt ingen sammenhæng. To viste at mælk og andre
mejeriprodukter medvirker til vægtstigning. Kun de to studier ledet af Zemel
har fundet, at mejeriprodukter medvirker til både vægt- og fedttab, når
deltagerne også indtog færre kalorier for at tabe sig," udtaler Lanou.(PCRM
online July 2005)
Kommentar:
Vi har haft emnet oppe tidligere i
Slankenyt nr. 42. Jeg
beskrev en undersøgelser, hvor forskere fulgte 155 kvinder mellem 18 og 30
år gamle i et år, mens de noterede deres indtagelse af calcium, og hvorvidt
indtagelsen af calcium havde indflydelse på deres vægt.
Resultatet af undersøgelsen blev, at der ingen forbindelse var mellem
indtagelsen af calcium og kvindernes vægt eller kropsfedt. (American Journal
of Clinical Nutrition, April 2005).
Om det er fordi visse ernæringseksperter og læger har økonomiske
interesser i at anbefale bestemte kure, fødevarer eller præparater, når de
udtaler sig om slankemetoder, er ikke altid let at gennemskue.
Mange har også øget indtagelsen af magre mejeriprodukter, fordi de er
blevet fortalt, at det hjælper dem med at tabe sig.
Tommelfingerregler:
Planteføde hjælper dig med at kontrollere vægten og gavner din
sundhed.
Animalske fødevarer medvirker let til overvægt og kan give
helbredsproblemer.
Tab dig på en sund og sikker måde ved at følge programmet i bogen
Sikker Slank.
Til alle tider er overvægtige blevet narret og snydt til at følge
usunde/tvivlsomme diæter og kure.
De sidste års "protein-hysteri", har fx fået mange til at overspise i kød
eller andre animalske fødevarer i håbet om at det ville få dem ned i vægt
eller øge deres velbefindende.
Problemet med proteinrige slankekure – når de væsentligste kilder er
animalske fødevarer – er, at kød øger dit behov for kalk!
Personer, som spiser meget proteinrig kost i form af f.eks. kød, skal
være ekstra omhyggelige med at få deres kalkbehov dækket.
Mineralet fosfor, som findes i proteinet i kød, øger det naturlige tab af
kalk via fordøjelsen. Fosfor binder sig til kalk og udskilles. Et overskud
af fosfor kan derfor forårsage kalkmangel. Kød, fisk, æg og brød indeholder
forholdsvis meget fosfor.
Bemærk: En god grund til at bruge bælgfrugter (tørrede bønner og ærter)
som proteinkilde, når du vil tabe dig, er, at de både indeholder fosfor og
kalk.
Bælgfrugter kombineret med rigelige mængder grøntager tilfører din krop
kalk, proteiner og andre næringsstoffer, uden at du får for mange kalorier.
Læs evt. mere her.
Bemærk: Havregrød er rigtig god morgenmad, hvis du ønsker at tabe dig.
Næringsrig, kalkrig, mætter godt og kaloriefattig i forhold til indhold af
næringsstoffer.
Knogleskørhed
Knogleskørhed forekommer mest hos kvinder, men mænd kan
også lide af knogleskørhed.
Fra 35 til 40-årsalderen begynder knoglemassen at aftage
både hos kvinder og mænd – og begge køn har derfor øget risiko for knoglebrud
efter denne alder.
Nogle grupper er mere udsatte end andre. Det gælder
f.eks.:
- Gravide kvinder
- Ammende kvinder
- Rygere
- Kvinder, der tidligt når overgangsalderen
- Ældre (pga. for lidt sol og motion)
- Personer på kaloriefattige og fedtfattige diæter
Det hjælper med:
- Moderat motion. (Motionister har vist sig at have op til ti procent
øget knoglemasse i forhold til mennesker, der ikke dyrker motion)
- Nok sol og lys (solen/lyset på huden danner D-vitaminer, som er
nødvendige for at kroppen kan udnytte kalken i kosten)
- Sund og varieret kost, der indeholder nok kalk.
Copyright John Buhl. Sidst revideret 31 august 2005. |
