 |
Fire ud af ti kvinder vil på et tidspunkt i deres liv få
knogleskørhed.
Tre ud af fire kvinder tror dog ikke, at sygdommen vil
ramme dem.
Men også mænd skal passe på deres knogler. Selv om knogleskørhed normalt
regnes for en kvindesygdom, får også mænd i stigende grad svage knogler.
For tiden lider ca. 400.000 danskere af knogleskørhed, og det forventes,
at antallet af brud på knogler som følge af skørheden bliver to- eller
tredoblet i løbet af de næste 10-15 år.
Danmark har altså en meget høj forekomst af knogleskørhed. Og
afkalkning af knoglerne er en alvorlig sag. Eksempelvis er knogleskørhed
skyld i langt de fleste
hoftebrud - en sygdom der tegner sig for 13.000 indlæggelser om
året.
Knogleskørhed opstår ved, at kalk forlader knoglerne af forskellige
grunde.
Når tilstrækkelig kalk er forsvundet fra knoglerne, bliver de porøse og
skrøbelige. Og de kan efterhånden bryde sammen under selv meget små
belastninger.
Heldigvis kan knogleskørhed forebygges gennem sunde kostvaner samt
tilstrækkelig motion og solskin.
Det vender vi tilbage til.
Det vigtigste er, at man allerede i ungdommen opbygger stærke
knogler, så der er meget at tære på senere i livet.
Netop af den grund er det meget uheldigt, at børns forbrug af sodavand
og sukker i flere år har været stærkt stigende.
I det hele tager spiser børn alt for usundt. For meget sukker i kosten
øger bl.a. risikoen for både knogleskørhed og kræft, og flere eksperter
advarer kraftigt
mod tendensen.
Alt for mange børn får "særbehandling" fordi de er kræsne, og dermed
bestemmer de i for stor udstrækning selv, hvad der skal på bordet.
Børn er udsat for en massiv påvirkning og fejlinformation om ernæring og
sundhed - ikke mindst fra tv-reklamer.
Sundhedsbevidste forældre er oppe mod svære odds.
Børn elsker dog frugt og kan ofte lokkes til at spise visse grøntsager,
nødder og andre sunde fødevarer.
For lille knoglemasse i ungdomsårene kan i en vis udstrækning være
arvelig, men skyldes hovedsageligt for lidt motion, for lidt sollys og
for dårlig kost
Ny amerikansk undersøgelse, som er lavet på Harvard Medical School i
Boston, viser, at unge, der drikker meget cola og sodavand, har stor
risiko for at få knoglebrud. Også risikoen for knogleskørhed senere i livet forøges.
Teenage piger, der drikker meget cola, femdobler deres risiko
for knoglebrud, allerede mens de er unge.
Drikker man i stedet andre typer sodavand, så tredobles risikoen for et
brækket kraveben, en arm eller andet.
Forskellen på undersøgelsesresultaterne ved cola og sodavand er, at cola
indeholder betydelige mængder fosfor.
"Teenagere har i de senere år fordoblet eller tredoblet deres forbrug af
sodavand og cola, og samtidig har de skåret deres indtag af mælk ned med
over 40 procent. Det berøver de unge for kalk og D-vitaminer i en meget
kritisk periode af deres liv", siger Dr. Grace Wyshak, forfatter til
undersøgelsen.
Børneortopæd Ivan Hvid fra Århus Kommunehospital finder udviklingen
bekymrende. "Vi har ikke lignende undersøgelser i Danmark, og jeg kan
ikke ud fra mit daglige arbejde konstatere problemets omfang. Men det er
en kendt sag, at mangel på kalk og D-vitamin især i ungdomsårene har
afgørende betydning for eventuel udvikling af knogleskørhed senere i
livet", siger han til NetDoktor. (Netdoktor.dk 20/6 2000).
En af mejeri-industriens hellige køer er, at mælk forebygger
knogleskørhed og styrker knoglerne. En undersøgelse af 77.761 voksne
kvinder, der strakte sig over 12 år viste, at der ikke var bevis for, at
højere indtagelse af mælk og mejeriprodukter reducerede forekomsten af
knoglebrud. (Health Science juni 99).
Det er også bemærkelsesværdigt, at de lande og befolkningsgrupper, som
indtager den største mængde mejeriprodukter, er de samme lande, som har
en høj forekomst af knogleskørhed.
I USA lider 15-20 millioner mennesker af knogleskørhed, og 15000
amerikanere dør af hoftebrud hvert år. Amerikanerne indtager flere
mejeriprodukter end nogen anden befolkning.
Også lande som Sverige, Finland, England og Danmark har både en høj
mælkeindtagelse og en høj forekomst af knogleskørhed.
Omvendt ser det ud til at forekomsten af knogleskørhed er lavest i de
lande, hvor der indtages færrest mejeriprodukter (Asien og de afrikanske
lande).
Det kan være en tilfældighed, og der kan være andre faktorer der spiller
ind (som f.eks. mængden af animalske fødevarer i forhold til
vegetabilske fødevarer),
men det er trods alt et vidnesbyrd om at "mere mælk" ikke er løsningen
på knogleskørhed.
Tidlig overgangsalder (kvinder).
Visse kroniske sygdomme mistænkes for at give knogleafkalkning
(bl.a. gigt, bronkitis og nogle tarmsygdomme).
Rygning. Faktisk er det årlige knogletab ca. dobbelt så stort
hos rygere.
For lidt motion.
Alkohol.
Visse former for medicin.
Salt.
Sukker og søde sager.
-
For meget kød og andre animalske fødevarer.
For lidt frugt og grønt.
Sodavand og især cola.
Forekomsten af knogleskørhed har blandt andet sammenhæng med:
1) Usunde kostvaner.
2) Stillesiddende arbejde / for lidt motion.
3) For lidt sollys (D-vitaminer).
Motion og fysisk aktivitet.
Tilstrækkelig sol på kroppen.
En sund og varieret kost, der indeholder alle nødvendige
vitaminer, mineraler, sporstoffer, fytokemikalier mv.
En god fordøjelse.
Kalktilskud med D-vitamin, hvis kosten mangler kalk, og du får
for lidt sol på kroppen (D-vitamin).
Evt. andre kosttilskud, der indeholder de næringsstoffer,
der tilfører kroppen vigtige vitaminer, mineraler mv.
En række stoffer i grøntsager og frugt sættes i forbindelse med en
lavere risiko for osteoporose (knogleskørhed).
Ernæringens betydning har hidtil langt overvejende været fokuseret på
betydningen af calcium (kalk).
62 raske skotske kvinder i alderen 45-55 år fik undersøgt deres
knoglesammensætning, og ifølge forfatterne var næringsstoffer som kalium
(ikke at forveksle med kalk eller calcium), beta-caroten, vitamin C og
magnesium,
der især findes i grøntsager og frugt, positivt forbundet med stærke
knogler. (American Journal of Clinical Nutrition 2000; 71: 142-151. NetDoktor Pro).
I kosten er det især kalk og D-vitaminer, som styrker knoglerne.
D-vitaminmangel kan medføre øget risiko for skøre knogler, fordi
D-vitaminer er nødvendige for at kroppen kan udnytte den kalk, du får
gennem kosten.
For lidt D-vitamin kan ud over at medføre dårlige knogler også føre
til muskelkramper og dårlige tænder.
I kosten findes D-vitaminer især i fisk, men også i kød, mælk og æg.
Den vigtigste og sundeste kilde til D-vitaminer er sollys.
For at få nok D-vitamin gennem solen, skal du i gennemsnit opholde
dig udendørs ca. en ½ time dagligt i sommerhalvåret - men egentlig
solbadning er ikke nødvendig.
Især ældre er særlig udsat for knogleskørhed, og bør derfor i
sommerhalvåret opholde sig i sollys i mindst ½ - 1 time dagligt.
Knoglerne er kroppens vigtigste depot af kalk. Her findes 99% af de
1200 g, som kroppen indeholder.
Knogleskørhed opstår, når kalken forsvinder fra knoglerne hurtigere end
den indbygges i knoglerne.
Det er vigtigt, at den kalk, du indtager, er i letoptagelig form (især
fra din kost) og, at du får nok.
Kalk kan dog ophobe sig i de bløde væv, så undgå at overdrive. For store
doser kalk og D-vitamin som tilskud over længere tid kan være skadelig.
Kød øger dit behov for kalk
Personer, som spiser meget proteinrig kost i form af f.eks. kød, skal
være ekstra omhyggelige med at få deres kalkbehov dækket. Mineralet
fosfor, som findes i proteinet i kød, ser ud til at øge det naturlige tab af kalk via
fordøjelsen — i det mindste i sammenligning med proteiner fra
vegetabilske kilder.
Fosfor binder sig til kalk og udskilles. Et overskud af fosfor kan
derfor forårsage kalkmangel. Kød, fisk, æg og brød indeholder
forholdsvis meget fosfor.
Sunde, vegetabilske kilder til kalk
(Bedste kilder først)
Kørvel, mandel, havregryn, sojabønner, persille, grønkål, hvide bønner,
paranød, kikærter, pistacienød, sesamfrø, hasselnød, mungbønner,
broccoli, hovedsalat, brune bønner, solsikkefrø, valnød, jordnød,
abrikos, tørret, rosin, kinakål, bladselleri, egeløv salat, artiskok,
grønne bønner, solbær, pastinak, hvidkål, persillerod, endivie salat,
kålrabi, rødkål, dadel, tørret, kumquat, cashewnød, spidskål, selleri,
appelsin, mandarin, gulerod, romaine salat, figen, grapefrugt.
Se indhold af kalk i maden på
www.kalorietabel.dk
Ikke kun et spørgsmål om kalk og D-vitaminer
Knogleskørhed er ikke kun et spørgsmål om at spise nok kalktabletter
eller få nok sol.
En lang række vitaminer, mineraler mv. spiller en rolle i
dannelsen af stærke knogler, men de vigtigste er kalk, D-vitamin og
K-vitamin.
Det er altså vigtigt, at kroppen får nok af en lang række vigtige
næringsstoffer, Og det klarer du bedst ved at spise en sund og varieret
kost med hovedvægt på vegetabilske fødevarer.
Motion er med til at styrke dine knogler. Motion gør knoglerne
kraftigere og stærkere.
Det har faktisk også vist sig at jo tidligere i livet, du begynder at
dyrke sport eller motion, desto stærkere bliver dine knogler — og jo
mindre risiko har du for knogleskørhed senere i livet.
Få sol på kroppen (uden at blive forbrændt)
Dyrk motion
Spis hovedsageligt vegetabilske fødevarer (især nok frugt og
grønt)
Indtag evt. kalktilskud med D-vitamin. Det bedste kosttilskud
ved knogleskørhed, eller når det er nødvendigt at gøre noget ekstra
for at styrke knoglerne, er sandsynligvis det plantebaserede
OsteoRemin Forte. Som du nu kan købe
som kosttilskud
via
helseonline.dk
|
|
