Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 10, 2013


  1. Middelhavskost hjælper mod hjertesygdom — men er ikke den bedste løsning
  2. Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?
 

Sørg for at rette det hos dig selv, som du ikke kan lide hos andre.

— Thomas Sprat


Middelhavskost hjælper mod hjertesygdom — men er ikke den bedste løsning

I en undersøgelse offentliggjort i the New England Journal of Medicine, delte forskerne 7.447 deltagere med hjerte-kar-problemer op i tre grupper:

1. Den første gruppe fik en middelhavskost suppleret med en ekstra liter jomfru olivenolie om ugen.

2. Den anden gruppe fik en middelhavskost suppleret med nødder (de skulle spise 30 gram nødder om dagen fordelt på 15 g valnødder, 7,5 gram mandler og 7,5 gram hasselnødder).

3. Den tredje gruppe fik blot besked på at indtage mindre fedt (både mindre animalsk fedt og mindre vegetabilsk fedt). Det var den såkaldte fedtfattige gruppe.

Forskerne fulgte disse grupper i fem år.

Det viste sig, at deltagerne i gruppe 1 og 2 (Middelhavskost-grupperne), havde mindre risiko for at dø af hjertekarsygdom eller for at få blodprop og slagtilfælde.

Deltagerne på Middelhavskost mindskede risikoen for slagtilfælde med 33% (gruppe 1) og 46% (gruppe 2) sammenlignet med gruppe 3, der spiste en normal kost, som indeholdt mindre fedt. (1)

Problemet med denne undersøgelse er, at ingen i den "fedtfattige" gruppe reelt spiste fedtfattigt.

Som Dr. Dean Ornish udtalte til USA Today foretog deltagerne i den "fedtfattige gruppe" relativt små ændringer, som reducerede deres fedtindtagelse fra 39% af de daglige kalorier til 37%.

Ornish opfordrer folk til at få færre end 10% af deres kalorier fra fedt pga. undersøgelser, der tyder på, at en ultra fedtfattig kost kan være med til at helbrede hjertesygdomme, når den kombineres med motion og andre livsstilsændringer.

"Forfatterne burde have konkluderet, at middelhavskosten reducerede risiko for hjertekarsygdom i forhold til den kost, de spiste før, ikke i forhold til en fedtfattig kost," udtalte Ornish til USA Today.(2)

Også Dr. John McDougall er meget kritisk overfor undersøgelsen og mener, at der slet ikke var nogen gruppe, der spiste fedtfattigt. Gruppen, der skulle spise fedtfattigt, sænkede kun fedtindholdet i kosten ubetydeligt fra 39% til 37%. (McDougall anbefaler selv en kost, der ligger på blot omkring 7% af kalorier fra fedt).

Han mener slet ikke at forskerne reelt ønskede at sammenligne en Middelhavskost med en fedtfattig kost, men at formålet var at sælge olivenolie og nødder, og han nævner, at to selskaber leverede olivenolie og nødder til undersøgelsen, og mange af forfatterne til undersøgelsen har omfattende økonomisk tilknytning til firmaer, der sælger mad, vin og andre produkter.

McDougall mener, at undersøgelsen viste en gavnlig virkning, fordi folk i grupperne med middelhavskosten reducerede deres indtag af kød og mejeriprodukter og øgede deres indtag af stivelse (korn og bælgfrugter), grøntsager og frugter. (3)

Kilder:

(1) Miguel Angel Martinez-Gonzalez m.fl.
Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet
The New England Journal of Medicine. February 25, 2013 | DOI: 10.1056/NEJMoa1200303

(2) Mediterranean diet cuts risk of stroke. February 25, 2013.

(3) NEJM Study Promotes Olive Oil and Dismisses Low-fat Diet

Kommentar:

Undersøgelsen var forfærdelig dårlig tilrettelagt, hvis formålet da ellers var at undersøge, om Middelhavskosten er bedre end en fedtfattig kost. Det kan man ikke se noget om fra undersøgelsen. Og ingen aner reelt, hvilke faktorer i kosten, der gjorde, at grupperne, der spiste Middelhavskost klarede sig bedre.

Det eneste, vi vist kan konkludere er:

1) De gavnlige virkninger fra en Middelhavskost kommer sandsynligvis fra andre gavnlige bestanddele af kosten end fra olivenolie. Middelhavskost er bedre end den kost, de fleste spiser. Middelhavskosten indeholder ud over olivenolie nemlig langt mere frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter samt mindre kød og mejeriprodukter — end en såkaldt mere almindelig kost, som de fleste er vant til at spise.

2) En bedre fedtsyresammensætning er gavnlig (mindre mættet fedt og bedre forhold mellem omega-3 og omega-6)

Læs evt. også sidste uges artikel: Både for meget mættet fedt og for meget omega-6 kan skade hjertet

3) En reduktion af fedt i kosten — uden at forbedre fedtsyresammensætningen — fra 39% til 37% gør nok ingen forskel, og hvis du alligevel indtager så meget olie/fedt, er det bedre med umættede fedtsyrer og en fornuftig balance mellem omega-3 og omega-6.


Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?

Flere undersøgelser har vist, at kosten kan spille en vigtig rolle i forebyggelse af prostatakræft.

I en grundig gennemgang af den videnskabelige litteratur vedr. en mulig sammenhæng mellem indtagelse af mælk/mejeriprodukter og prostatakræft, konkluderer en gruppe læger og forskere (Physicians Committee for Responsible Medicine), at blandt de mange risikofaktorer tegner indtagelse af mejeriprodukter sig for den tydeligste og mest alarmerende sammenhæng.

International case-kontrol og kohorteundersøgelser viser, at 1-3 glas mælk dagligt øger risikoen for prostatakræft.

Det er uvist, hvorfor indtagelse af mælke- og mejeriprodukter over en vis mængde øger risikoen for prostatakræft, men forfatterne har et par bud på en forklaring:

1) Høj indtagelse af kalk kan hæmme optagelsen af D-vitamin, som beskytter prostata.

2) Indtagelse af mælk øger serumkoncentrationer af insulin-lignende vækstfaktor I (IGF-1), der kan fremme væksten af prostatatumorer. Veganere har generelt et 9 procent lavere niveau af IGF-1 sammenlignet med kødspisere.

Vegetabilske fødevarer, såsom tomater, sojamælk, og grønne og gule grøntsager er forbundet med lavere risiko for at udvikle prostatakræft.

En reduktion i indtagelsen af mejeriprodukter og at tilegne sig kostvaner med mange vegetabilske fødevarer hjælper med at forebygge prostatakræft.

Du kan læse hele gennemgangen af videnskabelige undersøgelser i artiklen Milk Consumption and Prostate Cancer

Hvis du vælger, at bruge mælk og mejeriprodukter er det bedst at vælge de økologiske og fedtfattige varianter og i gennemsnit holder dig til eller under, hvad der svarer til et glas mælk dagligt.


Alt hvad vi er, er resultatet af det, vi har tænkt.

— Buddha


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.