Antidepressiv medicin virker lige så godt som kalkpiller, men har bivirkninger

-- eller vi kan sige, at kalkpiller virker lidt så godt som antidepressiv medicin, men er uden bivirkninger.

Jeg er bare ved at øve mig i at skrive underlige overskrifter :-)

Men begge udtalelser er dog på en måde rigtige!

Hverken kalkpiller eller antidepressiv medicin er en god løsning ved depression. Det ser nemlig ud til, at de såkaldte 'lykkepiller' slet ikke virker på depression. Det gør kalktabletter nok heller ikke.

Det begyndte med, at en omfattende dansk forskningsgennemgang viste, at SSRI-medicin mod depression skader mere, end den gavner.

Ifølge denne artikel udtaler overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit, Janus Christian Jakobsen: »Vi står med noget medicin, som påvirker vigtige signalstoffer i hjernen og har svære bivirkninger. For at forsvare at give det til folk, skal vi være sikre på, at det virker mod depression. Men det gør det ikke.«

Det må siges at være en overraskende og chokerende konklusion på en grundig og omfattende undersøgelse, som fik videnskab.dk til at stille spørgsmålet:

Virker SSRI-medicin mod depression eller ej?

Videnskab.dk samler i denne artikel op på historien og forsøger at finde ud af, hvad vi ved og ikke ved om SSRI-medicin.

Som en af forskerne bag undersøgelsen, Janus Christian Jakobsen, udtaler sidst i artiklen: »Konsekvensen bør vel være, at man sammen med sin læge må overveje, om man ikke skal stoppe med at bruge SSRI til depression, indtil man har sikkerhed for, at SSRI gavner mere end de skader, men det er vigtigt at pointere, at alt lige nu tyder på, at disse stoffer skader mere, end de gavner«.
Læs mere på videnskab.dk

En god artikel med en gennemgang af både argumenter for og imod brugen af disse præparater.
Fortalerne argumenter for anvendelse af SSRI-medicin bliver efter min mening fuldstændig gennemhullet. Læs selv og vurder.

I artiklen: Sundhedsstyrelsen: Medicin skal sjældent være førstevalg ved depression stiller videnskab.dk blandt andet følgende spørgsmål til Marlene Øhrberg Krag, overlæge i afdelingen for uddannelse og evidens i Sundhedsstyrelsen: "... Kunne man tilbyde placebo i stedet for medicin?"

Hun svarer: »Det er meget vanskeligt ud fra en etisk betragtning. Vi kan ikke etisk forsvare at tilbyde en behandling, der ikke er en reel behandling. Patienten skal jo også inddrages i valget om behandlingen og informeres om, hvilken behandling de får, så placebo kan vi ikke gå ud at tilbyde.«

Jeg forstår godt, at Sundhedsstyrelsen ikke kan anbefale læger at bruge placebo, men er der alligevel ikke et eller andet, der halter i hendes argumentation?

Er det ikke en langt værre situation, at læger udskriver uvirksom medicin, der har bivirkninger, end hvis de af og til ordinerer placebo uden risiko for grumme bivirkninger?

Det er altså i orden at ordinere medicin med alvorlige bivirkninger, der ikke hjælper, samtidig med, at placebo frarådes ud fra etiske betragtninger.

Det helt store etiske problem er vist, hvordan medicin uden eller sandsynligvis uden virkning kan godkendes, og at 250.000 danskere får medicin, der sandsynligvis skader dem mere, end den gavner.

Valget er heldigvis ikke kun imellem at ordinere farlig medicin eller ufarlig placebo. Mere om det sidst i artiklen.

Den mest oplagte grund til, at patienter får ordineret uvirksom og risikabel medicin er, at behandlingen er godkendt og til dels anbefalet af Sundhedsstyrelsen, selv om Sundhedsstyrelsen ifølge artiklen: DepressionsForeningen: Medicin bliver ofte det eneste mulige valg anbefaler, at patient og læge sammen finder frem til den behandling af depression, som er den bedste.

Det store spørgsmål må være, hvorfor i alverden uvirksom medicin/behandling bliver godkendt.

Svaret er nok:

Forskning finansieret af medicinalindustrien giver oftere positive resultater end uafhængige forsøg

Resultaterne af kliniske forsøg af lægemidler og medikoteknisk udstyr er i høj grad med til at påvirke, hvordan lægerne behandler patienter, og hvilken behandling de får.

Klinisk forskning er dog i stigende grad finansieret af de firmaer, der producerer produkterne, enten fordi de selv udfører forsøgene eller fordi de helt eller delvist betaler for, at forskere på universiteter og hospitaler udfører forsøgene.

Forskeren Andreas Lundh udtaler blandt andet ifølge artiklen: ”Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det for to tredjedele af de industrifinansierede. Det tyder på, at forskningen betalt af industrien ikke er helt objektiv.”

Kilde: Pressemeddelelse fra SDU (Syddansk Universitet):
Forskning finansieret af medicinalindustrien giver oftere positive resultater end uafhængige forsøg

Ifølge en artikel på dr.dk om undersøgelsen: Forskere: Private penge betyder positive medicinforsøg udtaler overlæge dr. med. Christian Gluud: ... "Jeg har set mange eksempler på, hvordan involvering fra industrien i den kliniske forskningsproces tvister og fordrejer forskningsresultater. De stakkels læger og forskere bliver simpelthen snydt".

Før jeg vover mit bud på, hvad læger og andre fagfolk kan overveje i stedet for medicin, er her lidt om en undersøgelse, der tyder på, at kosten kan have stor indflydelse på psyken:

Daglige grøntsager hjælper mod stress og depressioner

Et studie, der involverede 60. 404 australier, viste:

• at folk, der spiste 3-4 daglige portioner grøntsager havde en 12 % lavere risiko for stress end dem, der spiste 0-1 portioner dagligt. Kvinder havde størst gavn af frugt og grøntsager. Kvinder, der spiste 3-4 daglige portioner af grøntsager havde en 18 % lavere risiko for stress end kvinder, der spiste 0-1 portion dagligt.
• at folk, der spiste 5-7 daglige portioner af frugt og grøntsager havde en 14 % lavere risiko for stress end dem, der spiste 0-4 portioner dagligt. Kvinder, der spiste 5-7 daglige tjener af frugt og grøntsager havde en 23 % lavere risiko for stress end kvinder, der spiste 0-1 portion dagligt.

Resultatet af undersøgelsen passer fint med andre undersøgelser, som også har vist, at mere frugt og grønt i kosten er forbundet med en lavere risiko for depression og højere niveauer af velvære.

Kilde: Binh Nguyen, Ding Ding, Seema Mihrshahi. Fruit and vegetable consumption and psychological distress: cross-sectional and longitudinal analyses based on a large Australian sample. BMJ Open. Volume 7, issue 3. 2017. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2016-014201

Min konklusion

Hvis du allerede får "lykkepiller", så tal med din læge om andre muligheder, og hvordan du kommer væk fra medicinen, hvis det er muligt.

Læger bør holde op med at ordinere risikable og skadelige præparater, som nok alligevel ikke virker.

Sundhedsstyrelsen og læger må se at komme i gang med at hjælpe og afvænne de 250.000 dansker, som er blevet narret til at tage medicin, som måske kan skade deres hjernekemi og give alvorlige bivirkninger.

Hvis læger mangler gode behandlingsmuligheder (og det gør de jo som regel), kan de fx ordinere daglige gåture, godt med frugt og grønt og nogle gode vitamintilskud. Eller andre overkommelige ændringer, som sandsynligvis vil virke bedre end den medicin, de ellers ville udskrive. De eneste bivirkninger, som patienter risikerer fra gåture, masser af grøntsager og gode kosttilskud, er mere energi, bedre sundhed og øget velvære.

Lidt af hvert

Nye tabeller på kalorietabel.dk
Vi er i gang med at gøre helt nye og væsentlig udvidede tabeller tilgængelige på kalorietabel.dk >>
Tabellerne indeholder nu langt flere fødevarer.
Vi er ikke færdig med arbejdet, men hvis du bruger tabellerne og mod forventning finder fejl, eller hvis du har forslag til forbedringer, må du gerne sige til :-)