Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 23, 2013


  1. Psykoterapi hjælper mod depression
  2. Mere eller mindre salt?
  3. Mere frugt og grønt i kosten redder liv
  4. Flere kostfibre, lavere risiko for slagtilfælde
  5. Æg øger risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom
  6. Mail: Æg?
  7. Lidt af hvert ...
 

Hvis alt er under kontrol går det for langsomt.

— Mario Andretti


Psykoterapi hjælper mod depression

Terapiformer, der ikke involverer antidepressiv medicin men fokusere på de forskellige former for samtaleterapi (kaldet psykoterapeutiske interventioner), virker alle mod depressioner. Det viser en gennemgang af publicerede studier.

Forskerne gennemgik 198 publicerede studier med over 15.000 patienter, der modtog en af syv typer forskellige former for psykoterapi.

De fandt, at alle syv behandlingsformer mindskede symptomerne på depression mere end blandt patienter på ventelister. Der var ingen signifikante forskelle mellem de forskellige typer af behandling.

Kilde: Jürgen Barth m.fl. Comparative Efficacy of Seven Psychotherapeutic Interventions for Patients with Depression: A Network Meta-Analysis. (2013) PLoS Med 10(5): e1001454. doi:10.1371/journal.pmed.1001454

Kommentar:

Noget nær det værste, man kan gøre, er enten ikke at tage en depression alvorlig eller blot igennem længere tid tage antidepressiv medicin, uden der bliver gjort noget for at finde og tackle årsagen/årsagerne til depressionen.

Deprimerede bør tage det op med lægen, hvis lægen ikke selv henviser til psykologisk behandling, og prøve at finde frem til de former for ikke-medicinsk behandling, der er bedst for dem.

Læs mere på www.depressioner.dk

Og i bogen Depressioner — er der en naturlig løsning?


Mere eller mindre salt?

Så kom der igen en undersøgelse, der fik en del journalister til at skrive misvisende overskrifter -- og eksperter til at komme med modstridende udtalelser.

Undersøgelsen blev offentliggjort i JAMA Internal Medicine

Mange fik den opfattelse, at ekstra salt i maden ikke betyder noget — eller måske endog kunne være gavnligt.

Men at spise løs af salt er ikke en god ide, understreger Hjerteforeningens rådgiver. Professor: Danskernes saltforbrug er ikke egnet til offentlig debat

Her er hvad The Lancet skrev Salt: friend or foe?

Også DTU skriver at pressen har tolket rapporten forkert. Rapporten konkluderer nemlig, at et højt saltindtag er sundhedsskadeligt, og at det nuværende høje saltindtag bør sænkes. Danskerne spiser for meget salt

Her er hjerteforeningens kommentar til rapporten

Det er ikke kun blodtrykket, der kan komme i fare ved høj indtagelse af salt. Tre artikler, som for nylig blev offentliggjort i Nature, peger på, at indtagelse af store mængder salt kan medføre autoimmune sygdomme som sklerose og type 1-diabetes.
Læs: Salt linked to autoimmune diseases

Alle unaturlige tilsætninger til maden vil potentielt set kunne give problemer. Det gælder også salt.

Den natrium, der findes naturligt i maden, smager du ikke.

Rødder, blade, frugter, grøntsager, nødder er ikke salte. Kød er ikke salt. Den mad vi spiser bliver salt, fordi vi tilsætter salt.

Vi er ikke biologisk tilpasset høj indtagelse af salt.

Hvor store mængder, vi kan slippe af sted med at tilsætte maden, er uvist og delvist individuel.

Fakta er stadig:
De fleste danskere indtager for meget salt.
Nogle indtager alt for meget.

Moderat indtagelse af salt er i orden for de fleste, og når salt får sundere mad til at smage så godt, at du har lettere ved at vælge at spise den, er salt ikke så tosset endda.

Du kan sagtens nedsætte dit saltforbrug og samtidig på anden vis begynde at spise sundere, uden du kommer til at savne salt.

Begynd med:

  • Mindre forarbejdet mad, mindre pålæg, mindre købebrød og færre andre meget raffinerede fødevarer, der er proppet med salt.
  • Lav din egen mad. Brug nok salt i sunde retter til, at du kan lide dem. Selv om du fx ikke specielt sparer på saltet i dit eget hjemmebagte fuldkornsbrød, indeholder det sandsynligvis alligevel mindre salt end det, du kan købe, og er samtidig sundere og smager bedre.

Mere frugt og grønt i kosten redder liv

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) ønsker at fremme indtagelsen af frugt og grønt i verden.
De fastslår blandt andet at omkring 1,7 millioner (2,8%) af alle dødsfald på verdensplan kan tilskrives lav indtagelse af frugt og grøntsager. Kilde: Promoting fruit and vegetable consumption around the world

Samtidig har en ny undersøgelse netop vist, at vegetarkost kan være forbundet med længere levealder. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine.

Forskere fra Loma Linda University fandt, at vegetarer havde en 12 procent lavere risiko for at dø i løbet af en seksårig periode, sammenlignet med ikke-vegetarer.

Men det er vigtigt at bemærke, at vegetarer i større omfang har tendens til også at være gift, have højere uddannelsesniveauet samt være ældre og slankere. De var også mere tilbøjelige til at motionere, være ikke-ryger og undgå alkohol. Forskerne bemærkede, at alle disse faktorer også har indflydelse på levealder.

Læs artiklen: Do Vegetarians Live Longer?

Uanset, hvad vi eller gør — uanset hvilken diæt eller guru, vi tror på — er der fornuft i at spise meget frugt og grønt!

En plantebaseret kost — også selv om den evt. indeholder animalske fødevarer — er godt for helbredet.

Ren plantekost (eller en kost, der er næsten helt fri for animalske fødevarer) er den mest helbredende kost.

Læs artiklen: Helbredende kost er plantebaseret kost


Flere kostfibre, lavere risiko for slagtilfælde

Mennesker, der får mere fiber i deres kost er mindre tilbøjelige til at få et slagtilfælde.

Forskerne analyserede resultaterne af otte undersøgelser siden 1990, der omfattede næsten 500.000 deltagere. Der blev fulgt i fra otte til 19 år.

Forskerne fandt, at risikoen for at få et første slagtilfælde faldt med 7 procent for hver 7-gram stigning i kostfibre, deltagerne indtog dagligt.

Kilde: Victoria J. Burley m.fl. Dietary Fiber Intake and Risk of First Stroke. A Systematic Review and Meta-Analysis.
Stroke. 2013; 44: 1360-1368. Published online before print March 28, 2013, doi: 10.1161/STROKEAHA.111.000151

Kommentar:

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 25–35 g kostfibre dagligt gennem maden. Kostundersøgelser viser, at danskerne i gennemsnit spiser 20 g kostfibre om dagen. (altomkost.dk)

Kure med lavt indhold af kulhydrater medvirker ofte til et lavere indtag af kostfibre — hvilket er en af flere grunde til, at den slags kure er risikable.

Du kan bruge tabellerne på kalorietabel.dk til at se indholdet af kostfibre i forskellige fødevarer.

Der er ingen kostfibre i kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter og æg.

Der er kostfibre i frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter og nødder.


Æg øger risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom

Forskere har gennemgået 14 undersøgelser og fundet, at de mennesker, der indtager flest æg har en 19 procent øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og 68 procent øget risiko for at udvikle diabetes, sammenlignet med de mennesker, der spiser færrest æg.

For personer, der allerede har diabetes, var risikoen for at udvikle hjertesygdom fra at spise flest æg, øget med hele 83 procent.

Jo flere æg desto større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Risikoen for diabetes steg også proportionel med indtagelsen af æg.

Kilde: Yuehua Li, Chenghui Zhou, Xianliang Zhou, Lihuan Li.
Egg consumption and risk of cardiovascular diseases and diabetes: A meta-analysis.
Atherosclerosis. Published ahead of print April 17, 2013. Abstract

Kommentar:

Æg indeholder mange næringsstoffer, hvilket er grunden til at nogle mener, at æg er godt for os. Men her i den vestlige verden får vi let alle de næringsstoffer, æg indeholder, fra sundere kilder.

Der er efterhånden ret god dokumentation for, at for meget æg i kosten kan give alvorlige problemer.

Læs også: Æg kan få tarmbakterier til at danne stoffer, der øger risikoen for hjertesygdom

Brug evt. æg fordi du skønner, de er nødvendige eller giver smag til en ellers sund ret — ikke for at få næringsstofferne i æg eller fordi du bliver fortalt, de er sunde.

Det er ikke svært at undgå æg i retter, hvor man normalt bruger æg, hvis du bestemmer dig for at udelade æg fra kosten. Se også nedenstående mail fra en læser ...


Mail: Æg?

Jeg har nu i næsten 3 uger levet vegetarisk på nær en enkelt dag med fisk. Og jeg må sige at det ikke har været så svært.

Jeg hører heldigvis til de mennesker der virkelig elsker frugt og grønt, og jeg har aldrig elsket kød, men nok mest spist det, fordi det hører sig til.

Tilbagevendende forkølelser og hoste og almindelig overvægt og dårlig form har fået mig til at skifte livsstil.

Jeg er dog i tvivl om hvorvidt jeg bør spise fisk? Det kan jeg nemlig godt li men kan da også undvære det. Og så synes jeg det er lidt svært at undvære æg i madlavningen. Hvordan laver man f.eks. en grønsagstærte uden æg?

Ellers har jeg heller ikke svært ved at undvære mælk, sojadrik er fin til madlavning og jeg har aldrig været mælkedrikker. Er ved at vænne mig til at leve uden ost, det har jeg været storspiser af.

Min søde mand tager ændringerne fint. Jeg laver kød til ham nogle dage, men mange dage må han leve af det grønne og han siger det smager fint. Han trænger som jeg til at tabe sig og vi er begyndt med næsten daglige cykel eller gåtur.
Så jeg har fået stor hjælp og masser af inspiration fra dine mails, e-bøger og Nomedicas hjemmeside. Tak

Bente

Hej Bente

Glæder mig :-)

Du kan sagtens få de næringsstoffer, der findes i fisk, fra andre fødevarer. Det er mest pga. omega-3 (eller smagen), mange vælger at spise fisk.

Lidt om omega-3 her

Der findes vegetabilske erstatninger for æg, som kan købes i helsekostforretninger.

Mange bruger også hørfrøslim i stedet for æg

Du kan også finde mange andre opskrifter på vegetarbladet.

Med venlig hilsen
John Buhl


Lidt af hvert

Unge sover mindre end nogensinde før
Unge sover to timer mindre i hverdagene, end de selv mener er nødvendigt. Forskerne bag det nye studie mener, at søvnvanskelighederne er så omfattende, at de kan kaldes et befolkningssundhedsproblem. (videnskab.dk)

Styrtdyk: Kun hver fjerde malkeko får lov at komme på græs
I dag kommer kun 25 procent af danske malkekøer på græs, mens det var tilfældet for 75 procent af køerne i 2003. (politiken.dk)

Kommentar:

Hvordan kan man lade en ko stå inde hele året? I min ordbog er det dyrplageri, og burde forbydes ved lov. Det gør også dyrene syge og mælken dårligere. Økologiske landmænd skal have deres malkekøer på græs om sommeren. Vælg økologisk, hvis du bruger mælkeprodukter.

Dit barn bliver, hvad du spiser
Det har vist sig, at fosterets ernæring under graviditeten kan have stor betydning for, om barnet bliver genetisk disponeret for at udvikle en række livsstilssygdomme. (videnskab.dk)

Ny undersøgelse: Spil fodbold og drop medicinen
Fodboldtræning to gange om ugen fungerer lige så godt som blodtryksmedicin hos type 2-diabetespatienter. (bt.dk)

Mindre sandsynligt, at mobiltelefoner giver sundhedsskader
Nye forskningsresultater fjerner ikke al tvivl, men gør det mindre sandsynligt, at mobilbrug er farligt. (videnskab.dk)

Ny rapport: Smertestillende piller kan være livsfarlige
Et højt forbrug af almindelige smertestillende medicin øger risikoen for at få et hjerteanfald, slagtilfælde og død. (bt.dk)

Ny undersøgelse: Smøger er værre for leddegigt end generne
Betydningen af generne er overvurderet ved leddegigt, viser ny forskning. (politiken.dk)

Brede hofter forlænger livet
Brede hofter beskytter dig mod at dø tidligt. Det viser ny dansk forskning, der også giver en løsning til de smalle hofter.
Er man født med smalle hofter fra naturens side, så kan motion udligne risikoen. (dr.dk)

Spis din banan, hvis du vil have en god eksamen
Ernæringskonsulent Per Brændgaard giver kostråd til eksamensramte studerende. (politiken.dk)

Bilos: Dårlig luft er dyrt for samfundet
Forurening fra trafik er en langt større kilde til luftvejssygdomme end antaget. (politiken.dk)

Landmænd sprøjter løs
Trods advarsler fra både politikere og eksperter fortsætter landbruget uhæmmet med at bruge stadig flere kemiske hjælpemidler til vækstregulering og bekæmpelse af insekter, ukrudt og svampe. (gylde.dk)


Problemet med ideologier er, at man uvægerligt ender med at gå på kompromis med almindelig sund fornuft, hvis man bekender sig til dem.

— Jan Hessner Backe


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.