Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 27, 2013
- Madafhængighed
- Succes med fjernelse af vorter
|
|
|
Jeg kan give
dig en seks-ords formel for succes: Tænk tingene igennem — følg derefter
op.
— Eddie
Rickenbacker
Madafhængighed
Ny undersøgelse giver støtte til begrebet madafhængighed — altså en
situation, hvor vi føler os afhængige af bestemte fødevarer eller ikke
kan lade være med at overspise.
Når vi indtager fødevarer, der har et højt glykæmisk indeks, kan
de udløse de samme mekanismer i hjernen, som ved afhængighed.
Glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor meget fødevarer øger
blodsukkeret de første par timer efter indtagelse, sammenlignet med
enten druesukker (glukose) eller hvidt brød.
Indtagelse af fødevarer med højt GI kan forårsage øget sult og
stimulere de områder af hjernen, der er involveret i belønning og trang.
Resultatet af undersøgelsen tyder på, at en begrænsning af fødevarer
med højt GI kan hjælpe overvægtige og andre med at undgå overspisning.
For at undersøge sammenhængen, målte forskerne blodsukkerniveau og
sult, og de brugte hjernescanninger til at observere hjernens aktivitet
under den afgørende fire timers periode efter et måltid, som påvirker
spiseadfærd ved næste måltid.
Tolv overvægtige mænd indtog testmåltider i form af to forskellige
milkshakes med samme kalorieindhold, smag og sødme. De to milkshakes var
stort set ens bortset fra, at den ene indeholdt hurtigt fordøjelige
kulhydrater (med højt glykæmisk indeks), og den anden indeholdt langsomt
fordøjelige kulhydrater (med lavt glykæmisk indeks).
Efter deltagerne indtog milkshaken med højt glykæmisk indeks,
oplevede de en indledende stigning i blodsukkeret, efterfulgt af et
skarpt fald fire timer senere.
Dette drastiske fald i blodsukkeret var forbundet med overdreven sult
og intens aktivering af den del af hjernen (nucleus accumbens), der er
involveret i vanedannende adfærd.
Det interessante ved denne undersøgelse er, hvordan en specifik
kostfaktor, der ikke har at gøre med kalorier eller sødme, kan ændre
hjernens funktion og fremme overspisning.
Kilde: David S. Ludwig m.fl. Effects of dietary glycemic index on
brain regions related to reward and craving in men. Am J Clin Nutr, June
26, 2013 DOI: 10.3945/ajcn.113.064113
Kommentar:
Undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, der også har vist en
øget tilbøjelighed til at overspise ved indtagelse af fødevarer med højt
GI.
Det glykæmiske indeks er et af de værktøjer, overvægtige og andre kan
bruge til at styre en trang til sødt eller tendens til at overspise.
Værdien af det glykæmiske indeks er dog begrænset. De største fejl,
mange begår, er at tro, at fødevarer med lavt GI er sunde og fødevarer
med højt GI er usunde.
For nogle år siden havde jeg også en kolonne med GI værdier på
kalorietabel.dk,
men jeg fjernede den igen, efter det viste sig, at mange var forvirrede
og lagde for stor vægt på GI, frem for fødevarernes indhold af kalorier
og næringsstoffer.
Det glykæmiske indeks viser ikke noget om den ernæringsmæssige værdi
af et fødemiddel men blot, hvordan det påvirker blodsukkeret. Men hvis
vi ser GI i et fornuftigt perspektiv og forstår nogle af de generelle
retningslinjer, beskrevet i denne artikel, kan det være et glimrende
værktøj til at få mere styr på blodsukker og en evt. afhængighed af
raffinerede kulhydrater (fx hvidt brød, sukker og søde sager).
Målinger af fødevarers GI er heller ikke særlig præcise, og der er
stor variation mellem forskellige test af de samme fødevarer.
Der findes mange tabeller med det glykæmiske indeks. De varierer en
del afhængig af hvilke kilder, de bruger. Men her er en kort og generel
liste, der giver dig en idé om fødevarers GI:
Fødevarer med Lavt GI
Bønner, linser og ærter.
Nødder og frø.
De fleste frugter og grøntsager.
Havregryn, havreklid, nogle former for mysli.
Ægte fuldkornsbrød med hele kerner. Hele korn og kerner har generelt
et lavt GI, hvorimod de kan få et middel eller højt GI, når de males til
mel.
Fødevarer, der både er proteinrige og fiberrige har lavt GI, mætter
godt og er sunde — fx bønner, linser og ærter. Det samme gælder
fødevarer, der er rige på protein, fedt og kostfibre — fx nødder og frø.
Fuldkornsspaghetti har lavere GI end den almindelige. Hvis du vælger
fuldkornsspaghetti, og ikke koger den for længe, har den et lavt GI.
Andre eksempler på fødevarer med lavt GI er animalske fødevarer og
olie, som du af andre grunde vil have bedst af at undgå eller holde igen
med.
Fødevarer med medium GI
En del fødevarer ligger midt imellem — og har hverken højt eller lavt
GI.
Meget slik har et middel til højt GI, men chokolade har lavt GI (især
mørk chokolade).
Fuldkornsbrød og fuldkornskiks.
Almindelig pasta. Brune ris, majs.
Nogle former for mysli.
Kartofler, der ikke har kogt for længe.
Fødevarer med højt GI
Franskbrød, rundstykker og det meste andet brød, du køber hos
bageren.
Cornflakes og mange andre almindelige morgenmadsprodukter.
Søde kartofler, bagte kartofler, pommes frites, kartoffelmos.
Vandmelon og ananas
Hvide ris, instant nudler o.l.
GI påvirkes af tilberedningsmetode
Næsten enhver form for forarbejdning af maden — fx formaling eller
kogning — vil give højere GI, fordi det gør fødevarerne hurtigere og
lettere at fordøje.
Det gør fx en forskel, hvor længe du koger ris, kartofler eller
pasta. Jo længere kogetid, desto højere GI. Undgå derfor at overkoge
maden.
GI for frugt øges efterhånden, som de modner (jo sødere de bliver).
Du kan sænke GI i din kost ved:
at vælge fødevarer med lavt eller forholdsvis lavt GI
- skånsom tilberedning
- at vælge fiberrige fødevarer
- at tilsætte en masse grøntsager til retter
- at spise mange rå grøntsager før eller til et måltid
- at vælge fuldkornsprodukter, når du spiser kornprodukter. Se
mere på
fuldkornsprodukter.dk
- at tilsætte hele korn til brød. Fx bage fuldkornsbrød med
valsede eller hele kornkerner og/eller lidt nødder
- at tilsætte proteinrige eller fedtrige fødevarer til et måltid
(dog sædvanligvis ikke en sund metode)
- ikke at koge kartoflerne for længe — blot lige tilpas, og spis
kartoflerne sammen med råkostsalat, bønner eller andre fødevarer med
lavt GI.
Kartofler har middel til højt GI, men de har de et tårnhøjt
mæthedsindeks (et andet indeks, der viser noget om, hvor meget
forskellige fødevarer mætter), og er generelt sundere end almindelig
pasta eller ris. Kombinerer du fx kartofler med fødevarer, der har lavt
GI, har du et mættende og sundt måltid med lavt eller forholdsvis lavt
GI.
Bygkerner har et særligt lavt GI. Samtidig med, at de mætter
utrolig godt. De er derfor fremragende til at komme i brød eller grød —
fx som valset eller hele bygkerner i hjemmebagt brød.
Rugkerner har også et meget lavt GI og du kan fx blande både
byg- og rugkerner i brød eller tilberede dem sammen med ris, og derved
sænke GI i retten.
Hele korn har lavere GI end mel. Derfor har brød med hele
kerner generelt lavere GI end brød uden hele kerner.
Havregryn og havregrød har lav GI. Det samme gælder mange
former for mysli. Men færdige morgenmadsprodukter som cornflakes mv. har
som regel et højt GI.
Linser — fx som suppe eller grød — har et meget lavt GI, og du
kan sænke det endnu mere ved fx at tilsætte grøntsager og evt. endda
lidt valset byg. Har du fx problemer med at finde på et sundt
proteinrigt morgenmåltid (eller frokost), der mætter i lang tid, kan det
være en god løsning.
Tomater har et lavt GI og fx tomatsuppe mætter rigtig godt i
forhold til kalorieindholdet og kan være en glimrende forret eller kan
fungere som et mellemmåltid.
Hvis du spiser noget med højt GI, kan du mindske de uheldige
virkninger på blodsukkeret, hvis du kun spiser små mængder. Vingummi har
højt GI, men det betyder ikke noget, hvis du kun tager et par stykker.
Spiser du en halv pose bliver det derimod et problem, da det vil
forstyrre de mekanismer i kroppen, der skal holde styr på blodsukkeret
og din appetit.
Det er meget vigtigt, at vi forstår, at GI ikke viser, hvor sundt
eller usundt et fødemiddel er. Men ved at vælge sunde fødevarer og
retter med lavt eller forholdsvis lavt GI, kan vi slippe ud af en
afhængighed af raffinerede kulhydrater og holde mere styr på
blodsukkeret.
Især for nogle mennesker kan det derfor være værdifuldt at kende og
bruge GI fornuftigt.
En langsom eller normal blodsukkerstigning efter et måltid giver en
længere mæthedsfornemmelse og nedsætter risikoen for overvægt og type
2-diabetes.
Du kan selv finde flere oplysninger og tjekke det glykæmiske indeks
for forskellige fødevarer på
denne hjemmeside
Mail: Succes med fjernelse af vorter
For nogen tid siden skrev jeg en lille hjemmeside om en
enkel og effektiv metode til fjernelse af vorter, som jeg fik forklaret
af opfinderen — tandlæge Kurt Anton Vergod Nielsen. Hans søn Morten
Nielsen legede lidt videre med metoden, og kommer med en fremragende
beskrivelse på vorter.dk
Du må meget gerne hjælpe med at gøre siden kendt ved at linke til den
:-)
Nedenfor en mail fra en læser, der har prøvet metoden (kun skriver,
det er min opskrift. Det er det ikke).
Kære John!
Jeg har med held brugt din opskrift på
fjernelse af vorter.
Jeg havde i flere år haft en grim stilkvorte
(på mit ene bryst!) som jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved. I min
barndom købte min mor vorter for en krone, på lægens anbefaling, for han
sagde at der hjalp kun magi – og det virkede.
Men altså så har jeg her brugt metoden med
varmt vand, hvilket gjorde at først den yderste del blev sort. Jeg havde
ikke modet til at klippe i den men den faldt altså også af af sig selv
så….! Jeg fortsatte behandlingen indtil den sidste rest faldt af. Det
tog vel 2 uger med uregelmæssig behandling med meget varmt vand.
Det korte af det lange det virkede!
Tak for det!
Venlig hilsen
Gunhild Hvass
Den, der
tror, han er færdiguddannet, er ikke uddannet men færdig."
— Kinesisk
ordsprog
