Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 44, 2011


  1. Det moderate kostprogram
  2. Sodavand øger måske tendensen til voldelig adfærd
  3. Mail: Det psykiske
  4. Mail: Fisk eller vegetabilske kilder til Omega-3
  5. Mail: Er økologiske æg bedre?
 

Det er bedre at se fremad og forberede end at se tilbage og fortryde.

— Jacki Joyner-Kersee, atlet


Det moderate kostprogram

Ganske mange, der forsøger at gennemføre omfattende kostændringer for at løse problemer med helbredet — fx som beskrevet i artiklerne i serien om helbredende kost (1-11) Links her — klarer det ikke, fordi de griber tingene forkert an eller ikke kan overskue SÅ omfattende ændringer.

Ved sygdom og især ved alvorlige sygdomme er det altid bedst konsekvent at indføre alle ændringer med det samme, men kikser det, skal du ikke give op af den grund.

Hvis du føler, der er fødevarer eller mindre sunde livretter, som du bare ikke kan undvære — eller gamle vaner, du ikke vil ændre — er det i orden. Gør blot det hele så godt, du kan.

Gennemfør det, du kan, og vent med resten til senere. Behold de vaner, du føler, du ikke kan klare dig uden, og gennemfør resten så meget desto bedre.

Begynd med en lidt blødere overgang til veganerkost, hvis du synes det er for svært med alt for omfattende ændringer. Prøv om du kan klare følgende:

  • Spis masser af grønsager.
  • Spis frugt hver dag.
  • Spis lidt nødder hver dag.
  • Vælg kun ægte fuldkornsprodukter. Se www.fuldkornsprodukter.dk
  • Spis ofte bælgfrugter.
  • Begræns indtagelsen af sukker og olie til et absolut minimum.
  • Spis en stor råkostsalat dagligt.
  • Begræns indtagelsen af alle animalske fødevarer så meget du kan, og undgå helt forarbejdet kød, altså kød konserveret ved rygning, saltning eller tilsætning af konserveringsmidler (kødpålæg, skinke, bacon, salami, hot dogs mv.).
  • Begræns indtagelsen af kød og fjerkræ til højst 300 gram om ugen.
  • Indtag højst 300 gram fisk om ugen.
  • Hold dig til en liter mælk om ugen eller mindre. Vælg fedtfattig og økologisk. Ingen eller kun lidt ost.
  • Højst tre æg om ugen.

Mere grønt, mindre kød

Hvis du føler, at du ikke kan undvære kød er her nogle forslag til, hvordan du efterhånden kan erstatte meget eller alt kød med vegetabilske fødevarer.

Brug fx disse tips til i første omgang at komme under 300 gram kød om ugen:

  • Prøv kun at anvende de dyriske fødevarer som smagsgiver, som fx i orientalsk madlavning.
  • Erstat noget af det hakkede kød i fx fars med hakkede champignon eller mosede kartofler. Det giver endda mere smag, og gør retten saftigere.
  • Tilsæt mange revne, rå eller kogte grønsager til fars, sammenkogte retter, kødsovs, pizza og lignende.
  • Tilsæt kødfars revne grønsager — fx revne squash, gulerødder, kartofler og/eller pastinak — så spiser du mindre kød og flere grønsager, næsten uden at opdage det.
  • Bruger du kødsovs, så prøv at komme almindelige grønne bønner i kødsovsen. De skal bare lige koge med i de sidste 2-3 minutter. Det giver en god smag, og du får trods alt flere grønsager smuglet ind i din kost på den måde. Prøv også at tilsætte porreskiver og andre grønsager.
  • Kom masser af grønsager i sammenkogte retter.
  • Brug evt. forskellige former for "sojakød" eller andre køderstatninger. Spørg i en helsekostforretning, hvis du ikke kan finde den slags produkter i dit supermarked.
  • Tilbered ekstra grønsager til dit hovedmåltid, og gem en eventuel rest til næste dags frokost.
  • Skræl et par gulerødder som du spiser af, mens du laver aftensmad.
  • Spis grønsager både til frokost og aftensmad. Begynd gerne din frokost og aftensmad med noget grønt — eventuelt både som råkost og kogte grønsager. På den måde spiser du dig delvist mæt i sunde fødevarer, før du kommer til anden og måske mindre sund mad.
  • Vælg ofte retter, der indeholder mange grønsager til aftensmaden.
  • Anskaf dig gode bøger med vegetaropskrifter, der smager lige så godt som retter med kød, og du vil efterhånden savne kødet mindre. Vegetar Light bøgerne af Karina Schramm er eksempler på bøger med mange lækre retter, der er lette at gå til.

Det er naturligvis også vigtigt, at alle de andre betingelser for helbredelse er tilstede (bevægelse, frisk luft, nok søvn osv.), som beskrevet i bøgerne Hvordan Rask? og Kunsten at ændre vaner.

Selv om mange nok vil mene, at ovenstående er en meget stram kostplan er det muligvis alligevel ikke nok til at opnå det ønskede resultat, hvis helbredet giver alvorlige problemer.

Er du ikke tilfreds med resultatet efter 3-4 uger er det tid til at tage skridtet fuldt ud og i mindst 10 dage gennemføre en 100 % veganerkost med masser af grønsager og helt uden raffinerede fødevarer som sukker, olie og hvidt mel. Giver det bedring eller yderligere bedring fortsætter du naturligvis, og du har gode muligheder for at opnå de resultater, du stiler efter.

Jeg hører gerne flere tips og gode råd fra andre om, hvad der kan gøre det lettere at gennemføre omfattende kostændringer.


Sodavand øger måske tendensen til voldelig adfærd

En undersøgelse fra USA har netop vist en signifikant og stærk sammenhæng mellem sodavand og vold.

Unge, der drak mere end fem dåser sodavand om ugen var signifikant mere tilbøjelige til at have båret et våben og at have været voldelige overfor jævnaldrende, familiemedlemmer og kærester.

Blandt teenagere, der drak fem eller flere sodavand om ugen, gik 43 % med våben og 59 % havde været involveret i voldelige episoder.

Blandt teenagere, der drag mindre end en dåse sodavand om ugen, gik 23 % med våben og 35 % havde været involveret i voldelige episoder.

Undersøgelsen er ikke et bevis på, at et stort indtag af sodavand øger voldelighed, men viser en sandsynlig tendens.

Der kan være tale om en direkte årsag-virkning sammenhæng, som måske skyldes sukker- eller koffeinindholdet i læskedrikke.

Kilde: Sara J Solnick1, David Hemenway.
The ‘Twinkie Defense’: the relationship between carbonated non-diet soft drinks and violence perpetration among Boston high school students. Published Online First 24.10.2011. Inj Prev doi:10.1136/injuryprev-2011-040117

Kommentar:

Der er adskillige problemer forbundet med et overforbrug af sodavand — og problemet er endnu større, når vi vænner børn til stimulerende stoffer som koffein i læskedrikke.

Meget uheldigt, og, som vi kunne læse i 24 timer, er eksperter i oprør over, at myndighederne i Danmark har godkendt nye større energidrikke med koffein til børn. De kan nemlig i følge artiklen give uoprettelig skade på børnenes tænder, hjertebanken, mavesmerter, hovedpine, søvnløshed og afhængighed af koffein. Læs mere om sukker og koffeinindhold i forskellige energidrikke i artiklen i 24 timer 31.10.2011


3) Mail: Det psykiske

Jeg læste i følgende citat fra en bog af Eva Lydeking og Marianne Fjordgaard.

"Krop og psyke hænger sammen i en fornem samhørighed. Kun ved at arbejde med både krop og psyke kan vi blive hele mennesker. Ingen fysiske problemer kan afhjælpes uden at inddrage psykens historie. Ingen mentale eller følelsesmæssige blokeringer kan løses helt uden af arbejde med muskler, led og åndedræt. Mentalt og følelsesmæssigt kan vi bilde os selv mange ting ind, men kroppen er ligetil. Den vil altid prøve at være i balance. Den husker vores historie og afspejler vores sande jeg. Kroppen er en kompleks organisme og har evnen til at kurere stort set alle lidelser — hvis bare vi gav den lov".

Dette var blot et apropos. Man skal huske at inddrage det psykiske og mentale — sund kost er vigtigt — bare ikke altid nok.

Mange hilsner
Dorthe Kjær Hansen

Hej Dorthe

Psykiske/mentale faktorer, stress, holdninger mv. spiller en rolle ved visse sygdomme — og i nogle tilfælde en meget vigtig rolle. Når relevant er det vigtigt, at det tages med i betragtning, når man ændrer vaner. De rette kostændringer vil dog som regel i sig selv — helt uafhængig af andre faktorer — gøre en meget stor forskel.

Med venlig hilsen
John Buhl


4)Mail: Fisk eller vegetabilske kilder til Omega-3

Er et kosttilskud af vegetabilske n-3 fedtsyrer lige så godt som fiskeolie, hvis man ikke spiser fisk?

Mvh. Jakob

Hej Jakob

Ja, det mener jeg. Det er sandsynligvis endda sundere at få omega-3 (n-3) fra enten vegetabilske fødevarer eller kosttilskud med vegetabilske kilder til omega-3.

Omega-3 er en gruppe af fedtsyrer. I fisk findes de alle. I planter findes ALA (a-linolensyre), som kroppen bl.a. bruger til selv at danne de andre (EPA og DHA).

Når du får omega-3 fra planter undgår du de mindre heldige ting ved fisk — fx deres indhold af dioxin og kviksølv.

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Mail: Er økologiske æg bedre?

Tak for dine fine og lærerige læserbreve.

Mht. æg som du flere gange har kommenteret, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, om du kender forskellen på almindelige æg og øko-æg’s indvirkning på vores helbred.

Jeg har ved flere lejligheder læst, at øko-æg — hvor hønsene lever i det fri og derfor har adgang til grønt — indeholder flerumættet fedt i blommen i modsætning til almindelige æg.

Dette skulle bevirke, at fedtet fra blommen ikke har den skadelige effekt på vores kolesteroltal, som beskrevet i dit læserbrev.

Som du selv skriver, er der megen tale om ægs indvirkning på vores helbred, så jeg tænkte det ville være fint at få denne vinkel med, hvis du kender til undersøgelser, der understøtter denne teori om øko-æg.

Venligst
Birgitte

Hej Birgitte

Jeg ved ikke, hvor stor forskellen er på almindelige og økologiske æg, men jer har svært ved at forestille mig, at lidt flere flerumættede fedtsyrer eller lidt flere andre sunde stoffer i øko-æg vil gøre den store forskel.

At virkningen skulle være, at fedtet/kolesterolet i øko-æget derfor ikke har en skadelig effekt på kolesteroltallet virker ulogisk, og jeg kender heller ikke til undersøgelser, der understøtter den teori.

Men ellers går jeg klart ind for at vælge øko æg, hvis endelig det skal være.

De er trods alt nok lidt sundere og er jo også et godt valg i forbindelse med dyrevelfærd.

Med venlig hilsen
John Buhl


Hvis du ikke har problemer, mangler du en mulighed for vækst.

— Anonym

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.