Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 45, 2010


  1. Bedst at undgå kolesterol i æg og andre fødevarer
  2. Er mælk værre end sit rygte? (1)
    • Læser: Ren mejeripropaganda
 

Jeg tænker på en helt som en, der forstår graden af ansvarlighed der kommer med frihed.

— Bob Dylan


1) Bedst at undgå kolesterol i æg og andre fødevarer

Vi hører og læser af og til, at æg er sundt, at det er fint med kolesterol i kosten og et højt kolesteroltal ikke betyder noget. Men forskere advarer nu om, at indtagelse af æg ikke er så harmløst som nogle rapporter hævder.

Beviser præsenteret i forskernes rapport viser, at den udbredte opfattelse, at kolesterol i kosten ikke betyder ret meget er forkert.

En malplaceret fokus på fastende lipider tilslører tre centrale spørgsmål. Kolesterol i kosten øger LDL-kolesterols udsættelse for oxidering. (LDL-kolesterol bliver først skadeligt, når det oxideres), giver mere fedt i blodet efter et måltid og forstærker de negative virkninger af mættet fedt i kosten. Kolesterol i kosten, også fra æggeblommer, er skadelig for arterierne.

Der er gode grunde til at begrænse indtagelsen af kolesterol i kosten. Kolesterol bør begrænses til mindre end 200 mg per dag. En enkelt stor æggeblomme indeholder cirka 275 mg kolesterol.

Kilde: Spence JD, Jenkins DJA, Davignon J.
Dietary cholesterol and egg yolks: not for patients at risk of vascular disease.
The Canadian Journal of Cardiology. November 2010, Volume 26 Issue 9: e336-e339

Rapporten som pdf-fil på engelsk her


2) Er mælk værre end sit rygte? (1)

Efter”mælkekrigen” (igen) brød ud for ikke så længe siden — vist mest efter bogen ”Hvad er det du drikker?” udkom — har vi kunnet læse mange argumenter både for og imod mælk.

De positive artikler om mælk har blandt andet været: ”Mælk er bedre end sit rygte” i Dagens Medicin, artiklen fra DTU Fødevareinstituttet: Intet godt alternativ til mælk, og Per Brændgaard skrev i Ekstra Bladet, at det er en myte, at mælk gør dig syg, og det kan være farligt at fjerne mælk fra børns kost. Han skriver dog også, at børn fint kan klare sig uden mælk, blot de får nok energi, protein og kalk. Han mener, at de fleste danskere sagtens kan tåle mælk, eftersom vi har spist mælkeprodukter i lang, lang tid, og har udviklet enzymer, der kan fordøje mælk. Han skriver videre, at forskningen tyder på, at et højt forbrug af mælk både kan sænke og øge risikoen for kræft afhængig af, hvilken kræftform man ser på. (Ekstra Bladet 20.5.2010)

Andre mener, at det er meget skadeligt at drikke mælk. Det gælder fx Emil Bier, der har sendt følgende indlæg til nyhedsbrevet:

DTUs Fødevareinstitut: Ren mejeripropaganda

Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.

Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget?

af Emil Bier

DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:

Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca. 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 - 44).

At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 - 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 - 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).

I en rapport benævnt "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010" af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt, udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet - hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).

Fødevareinstituttet siger at ost er sundt - det er ukorrekt

I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke- og kødprodukter. Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt - omtaler rapporten det fx således: "Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer" (konklusionen side 69).

Selvmodsigende rapport om knogleskørhed

Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et i øvrigt lavt indtag af transfedtsyrer - samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten! (Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca. 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador ("The China Study", side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca. 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed - har højst PRAL værdi - en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk - mod knogleskørhed! Man nævner ikke med et ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca. 80 andre sygdomme se "No milk" på nettet. Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.

En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. (Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 - 57).

Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter

En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
- at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein
- at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
- at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
- at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
(Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S - 42S)

Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter - kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.'

Fødevareinstituttes usandheder:

1.
Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter, men det er ikke korrekt der er op til ca. 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).

2.
Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca. 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft. (Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).

3.
Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets "information at risikoen for metabolisk syndrom er ca. 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter - altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 - 83).

4.
Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca. 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan). (Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 - 198.)

5.
Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. "Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin". Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer - knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 - 18).) Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) - men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød, ost, mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk - det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 - 6). Desuden skriver man at "et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer", men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer - ost - har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud (Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).

6.
Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: "man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose", mens der er beskrevet en større risiko for sklerose ved højt indtag af komælk.
(Neuroepidemiology,1992, 304 - 12) eller ("the China Study" side 197).

7.
Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risiko for diabetes, men glemmer at Finland har ca. 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes (Hvad er det du drikker? 2010, side 51).

8.
I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca. 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)

9.
Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)

Sammenfattende kan man konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referencer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser - i en faktabox - at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer, underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav - en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.

Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779). Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydeligt lavere i Frankrig - man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på et fødevarebetalt institut.

Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 - 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.

Man glemmer hovedbudskabet: at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med et ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer blødgørere, dioxin, mættet fedt, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx "No Milk" hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca. 98 % af alle fedtopløselige giftstoffer som dioxin, blødgørere mv. ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter.

Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn - den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud - men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?

Emil Bier
[email protected]

Kommentar:

Hvad mener du?

Er den daglige mælk sund og vigtig, som blandt andet Fødevarestyrelsen og DTU påstår?

Mon det er helt så slemt, som Emil Bier her skriver?


Hvad kan blive tilføjet til lykken hos en person, som er sund, fri for gæld og har en ren samvittighed?

— Adam Smith


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.