Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 48, 2012


  1. Har du brug for fiskeolie?
  2. Mere omega-3 kan mindske fødselsdepressioner
  3. Omega-3 virker måske ikke mod slagtilfælde
 

Den virkelige opdagelsesrejse består ikke i at søge nye landskaber, men i at have nye øjne.

— Marcel Proust


Har du brug for fiskeolie?

Al den snak om harsk og gammel fiskeolie i pressen fik mig til at prøvesmage olien i fiskeoliekapsler fra forskellige firmaer.

To ud af fire produkter smagte meget "forkert" efter min smag.

Det ene produkter smagte virkelig harsk/råddent (det bør nok tilføjes, at mine smagsløg er meget følsomme overfor den slags ... men alligevel).

Når jeg læser pressemeddelelser og forklaringer fra industrien tyder alt på, at de fiskeolieprodukter, der sælges i Danmark, overholder de anbefalede eller lovmæssige krav og grænseværdier. Men det er min oplevelse, at de i programmet Kontant havde ret i kritikken af fiskeolie.

Det må være på tide, at Fødevarestyrelsen seriøst kommer på banen med nogle strengere krav til kvaliteten af fiskeolie.

Det er også på tide, at Fødevarestyrelsen informerer detaljeret og seriøst om vegetabilske kilder til omega-3 fedtsyrer, så vi ikke konstant får tudet ørene fulde om, at vi skal spise fisk.

Som jeg ser det, har du fire muligheder:

  1. Vælg et fiskeolieprodukt med højt indhold af omega-3, som er i orden. Altså uden smag af rådden eller harsk fisk.
  2. Vælg at spise frisk fisk, og få omega-3 den vej. Det er fx en god idé at erstatte en del rødt og forarbejdet kød med fisk og fiskeprodukter.
  3. Vælg kosttilskud med vegetabilsk omega-3 (fx hørfrøolie eller kapsler med hørfrøolie).
  4. Vælg at få omega-3 fra uraffinerede vegetabilske fødevarer.

Efter min mening er den sidste løsning den bedste, medmindre der er sygdomme eller andre tilstande (fx inflammationstilstande i kroppen), hvor du eller lægen har erfaring med, at omega-3 fra fiskeolie virker bedst. Nogle mennesker mærker en bedre virkning mod fx gigt eller gigtagtige smerter ved at spise fiskeolie, end når de vælger vegetabilske kilder til omega-3.

Ingen ved helt hvor meget omega-3, vi har brug for. Men de fleste mennesker behøver nok ikke ret meget omega-3 (eller andre former for fedtstoffer), så længe balancen mellem omega-3 og omega-6 er i orden. Vi har sandsynligvis brug for ca. halvt så meget omega-3 som omega-6.

Både omega-3 og omega-6 er livsvigtige fedtsyrer. De arbejder sammen og, vi har brug for begge. Du skal have dem fra kosten, da kroppen ikke selv kan fremstille dem. Alle andre fedtsyrer kan kroppen selv fremstille ud fra omega-3 og omega-6.

De fleste mennesker får alt for meget omega-6 i forhold til omega-3, hvilket løses ved:

  1. at holde igen med omega-6 og/eller
  2. at få mere omega-3

En bedre balance mellem de to fedtsyrer er let at opnå.

Du får Omega-6 fedtsyrer fra en lang række planteolier og fra animalsk fedt. Kød, æg og kyllinger er fx rige på Omega-6 fedtsyrer. Eksempler på olier med for meget omega-6 (og næsten ingen omega-3) er majsolie, sesamolie, solsikkeolie, vindruekerneolie og tidselolie.

Du begrænser din indtagelse af omega 6 ved at spise mindre kød (eller blive vegetar) og så vidt muligt undgå olie i maden.

Medmindre du anvender ekstra omega-3 for at hæmme inflammation i kroppen, er der nok ingen grund til at indtage ekstra omega-3 som kosttilskud, hvis ellers din kost er sund med en god balance mellem de essentielle fedtsyrer.

Hvis du bruger olie i madlavningen så vælg fx rapsolie, som har en god balance mellem omega-3 og omega-6.

Du finder omega-3 i stort set alle vegetabilske fødevarer, men mest i grønne grøntsager (i forhold til kalorieindhold) tang, alger, frø og nødder. Valnødder og især hørfrø er meget rige på omega-3.

Også andre frø og kerner (fx chiafrø og græskarkerner) indeholder omega-3.


Mere omega-3 kan mindske fødselsdepressioner

Nye oplysninger tyder på, at mange gravide kvinder mangler omega-3, og lave niveauer af omega-3 kan være årsag til fødselsdepressioner.

Fødselsdepressioner er forbundet med mødres nedsatte sundhed samt udviklings- og sundhedsmæssige problemer for hendes barn.

Fordi omega-3 overføres fra mor til hendes foster og senere fra hendes modermælk til spædbarnet, falder moderens omega-3-niveauer under graviditeten, og forbliver lavere i mindst seks uger efter fødslen.

Kilde: Gabriel D Shapiro, MPH (PhD Candidate); William D Fraser, MD, MSc, FRCSC; Jean R Séguin, PhD
Emerging Risk Factors for Postpartum Depression: Serotonin Transporter Genotype and Omega-3 Fatty Acid Status
CanJPsychiatry 2012;57(11):704–712

Kommentar:

Omega-3 er vigtig for gravide og deres fostre — og senere når moderen ammer — men det betyder ikke, at det er smart at spise en masse fisk.

Fisk indeholder nemlig også slemme miljøgifte.

Fødevarestyrelsens anbefaler, at gravide spiser 200-300 gram fisk om ugen. Men de advarer samtidig om, at nogle fisk er særlig forurenet med kviksølv — nemlig de store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Og de advarer om, at østersølaks har et så højt dioxinindhold, at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst bør spise en portion østersølaks (ca. 125 gram) en gang om måneden. (altomkost: Råd om fisk)

Erstat noget af kødet med fisk. Men spise højst 300 gram fisk om ugen, og fravælg de fisketyper, der ofte indeholder alt for meget kviksølv og dioxin.

Vegetarer kan sagtens få nok omega-3, men det kan kræve, at de tænker sig lidt ekstra om og tilrettelægger kosten på den bedste måde og evt. tager kosttilskud med omega-3 (fx hørfrøolie).

Grønne grøntsager og nødder er gode kilder til omega-3. En håndfuld nødder dagligt (især valnødder er rige på omega-3) og dyngevis af grønne grøntsager er under alle omstændigheder en god idé for gravide.

Brug fx rapsolie til stegning og hørfrøolie i mad, der ikke opvarmes (fx i dressinger e.l.).

Du ønsker ikke store mængder hørfrø i kosten, da hørfrø indeholder tungmetallet cadmium, men hørfrøolie er fri for cadmium og er en særlig rig kilde til omega-3.


Omega-3 virker måske ikke mod slagtilfælde

En analyse viser, at fiskeolie ikke mindsker risikoen for cerebrovaskulær sygdomme (blodkarsygdomme, der rammer hjernen, især blodprop i hjernen og hjerneblødning)

38 relevante undersøgelser med i alt 794.000 deltagere blev analyseret.

Det viste sig, at de personer, der spiste fisk to til fire gange om ugen, havde 6 % mindre risiko for cerebrovaskulær sygdomme. De forsøgspersoner, der spiste fisk fem gange om ugen, nedsatte risikoen med 12 %.

Samtidig viste analysen, at personer, der spiste fiskeolie som kosttilskud, ikke mindskede deres risiko for cerebrovaskulær sygdomme.

Kilde: Rajiv Chowdhury m.fl. Association between fish consumption, long chain omega 3 fatty acids, and risk of cerebrovascular disease: systematic review and meta-analysis. BMJ 2012;345:e6698 (Published 30 October 2012)
Hele undersøgelsen kan læses her

Kommentar:

Højere indtagelse af fisk kan dog sagtens være et tegn på generelt sundere kostvaner, så det er langt fra sikkert, at fisk i sig selv hjælper.

Som forskerne også bemærker i deres undersøgelse har det betydning, hvilke fødevarer fisken erstatter. Personer, der spiser mere fisk, spiser jo nok også mindre kød — og netop kød er sat i forbindelse med øget forekomst af slagtilfælde og andre problemer med helbredet.

Personer, der vælger fiskeolie i kapsler, erstatter ikke kødet med kapsler — hvorimod dem, der spiser mere fisk, sædvanligvis også spiser mindre kød.

Det er derfor efter min mening sandsynligt, at du ikke opnår en forebyggende virkning mod cerebrovaskulær sygdomme ved at spise fisk, medmindre du erstatter kød med fisk.

Ren vegetarkost er sandsynligvis bedst — også når det gælder forebyggelse af cerebrovaskulær sygdomme.


Det sind, der er bekymret om fremtidige begivenheder har det elendigt.

— Seneca


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.