|
Vor tids største sundhedsproblemer er, at den
verden vi lever i kommer længere og længere væk fra de omgivelser, den kost og den
livsstil, som kroppen er biologisk tilpasset.
Resultatet er en foruroligende belastning af kroppens
systemer — ikke mindst immunsystemet, som jo er med til at holde os sunde og raske.
Heldigvis kan du gøre meget selv.
Din krop udsættes hele tiden for angreb fra bakterier, virus, miljøgifte mv.
Hvor godt din krop klarer disse angreb afhænger især af hvor effektiv dit immunsystem
er.
Både dine kostvaner, din livsstil, dine levevilkår og din mentale
tilstand har stor indflydelse på kroppens modstandskraft.
Når kroppen har tilstrækkelig energi og andre ressourcer til sin rådighed
koordineres og styres cellernes aktiviteter, så hele kroppens sundhed og velvære sikres.
Medmindre giftige substanser konstant fjernes fra kroppen vil de ophobe sig og give
alvorlige problemer. Også skadelige mikroorganismer skal neutraliseret eller
holdes i skak for ikke at gøre skade.
Der er flere måder, hvorpå kroppen kan blive overbebyrdet med affaldsstoffer. Fx
mister og fornyr kroppen 300 til 800 milliarder celler hver dag, og nogle af resterne fra disse
opbrugte celler skal udskilles.
Kroppen vil også uvægerligt absorbere visse mængder mikrober og giftige substanser
fra fordøjelseskanalen, og i nogle tilfælde være ude af stand til helt at neutralisere
dem, før de begynder at cirkulere i blodet.
Når kroppens immunsystem i væsentlig grad overbelastes
og svækkes, begynder problemerne at opstå.
Når kroppens mætningspunkt med affaldsstoffer/giftstoffer er nået — eller
skadelige mikroorganismer florerer i for stort omfang —
forsøger kroppen at klare situationen ved at gøre en ekstraordinær indsats
for at overvinde truslen. Kroppen
omdirigerer sine energier og aktiviteter til denne ekstraordinære udskillelse
af affaldsstoffer og/eller bekæmpelse af skadelige mikroorganismer, hvilket
manifesterer sig som symptomer eller sygdomme. Dette kan tage form af feber, diarre,
forkølelse eller et stort antal andre lidelser. Derfor er mange – men
naturligvis ikke alle – symptomer og sygdomme tegn på, at kroppen har sat en
ekstraordinær proces i gang for at blive/forblive rask.
Ændrede kostvaner, levevaner og levevilkår, hen imod dem som kroppen er biologisk tilpasset, gør det muligt for kroppen at afgifte
sig selv og genopbygge sundheden, medmindre der er sket uoprettelige skader.
I en sund organisme, og under normale omstændigheder, kan immunsystemet let klare
skadelige mikroorganismer og skadelige substanser, uden at vi nogensinde bemærker det.
Hver celle har et program — som vi kan kalde den genetiske kode. Denne kode gør
det muligt for cellen at reproducere sig selv nøjagtigt. Det gør også cellen i stand
til at udføre alle sine funktioner med utrolig præcision.
Den celleopbygning, vi kender i dag, er resultatet af mange millioner års biokemiske
"eksperimenter" og udvikling. Kun de stærkeste og bedst egnede celletyper og
stukturer har overlevet.
Det er en fascinerende kendsgerning, at den mikroskopiske ægcelle har alle de
nødvendige instruktioner kodet ind, som gør den i stand til at skabe en fuldvoksen
organisme.
Den genetiske kode bærer med sig alle kroppens akkumulerede erfaringer og viden fra
flere milliarder års udvikling.
Kroppen indeholder et forbløffende effektivt forsvar overfor skadelige stoffer
—
slutresultatet af en evolution, der har været lige så kompliceret og indviklet som
udviklingen af kroppen selv.
Spørgsmålet ved sygdomme og symptomer er ikke så meget hvilken kur eller medicin,
der vil hjælpe, som hvordan du kan samarbejde med og styrke kroppens iboende evne til at
gøre sig selv rask og frisk.
Tiltro til din krops selvhelbredende evner er meget vigtig under sygdom.
Læs evt. mere om, hvordan du styrker kroppens immunsystem
her.
Sidst revideret 13. november 2009
|