Ung ... længere
Ved at studere menneskets levealder, og de faktorer der forlænger eller
forkorter livet, lærer vi samtidig en hel del om, hvordan en ideel kost og
livsstil ser ud.
Hvor mange ekstra gode år, du kan hente, ved at anvende denne viden, er
svært at forudsige – men det er sandsynligvis mange!
Spis mindre – lev længere
Utallige studier har klart vist, at alle insekter og dyr som er blevet
givet en kaloriebegrænset kost – men som stadig indeholder alle nødvendige
næringsstoffer – forlænger livet med 30-50 %. Forskerne er ret sikre på, at
samme effekt vil kunne påvises hos mennesker.
Kaloriefattig kost kan dramatisk reducere forekomsten af aldersbetingede
sygdomme som kræft, knogleskørhed og hjertesygdom. 1) 2) 3)
Der er to store fordele ved at begrænse indtagelsen af kalorier:
- Begrænset kalorieindtagelse mindsker i væsentlig grad forekomsten
af en lang række sygdomme
- Begrænset kalorieindtagelse er den mest effektive metode til at
øge levealderen
Det er naturligvis ikke lige meget, hvordan du indtager færre kalorier.
Det drejer sig om at mindske kalorieindtagelsen uden at mindske madens
indhold af næringsstoffer. Læs evt.
mere om den ideelle
kost her
Kaloriebegrænsning – en sund slankekur
Det er ikke kun forsøg og undersøgelser med kaloriebegrænsning, der viser
hvor vigtig lav kalorieindtagelse sammenkoblet med høj næringsværdi er. Der
foreligger også et meget stort antal undersøgelser, der har vist at
overspisning forkorter livet både hos dyr og mennesker.
Når overvægtige begynder på en fornuftig kaloriereduceret kost, vil de
ikke alene tabe sig, men også vise mange tegn på bedre sundhed. 4)
Overspisning forkorter livet både hos dyr og mennesker, og bør
derfor undgås. Overvægtige mennesker er ofte afhængige af bestemte usunde
fødevarer, og skal gribe tingene rigtigt an, for at overvinde deres trang
til at spise for meget.
Sund kost kan redde mange liv
Frugt og grøntsager indeholder netop forholdsvis få kalorier i forhold
til gavnlige næringsstoffer. Derfor er frugt og grøntsager de fødevarer der
bedst forebygger sygdom og forlænger livet. 5) 6) 7) 8) 9)
I 2000 satte danske ernæringsforskere for første gang tal på, hvor mange
danskere der kan redde livet ved at spise sundere. Mere end 5.000 mennesker
kan årligt undgå at dø af hjertesygdomme, hvis de spiser mere frugt, grønt,
fisk og mindre fedt. 10)
Selv om mange kosteksperter mener, at fisk er sundt, er jeg ikke enig i,
at fisk nødvendigvis hører hjemme i en sund kost. Fisk er sundt for de
fleste mennesker, fordi de gavnlige fedtsyrer i fisk opvejer nogle af de
uheldige virkninger af for mange andre animalske fødevarer og for mange
vegetabilske olier i kosten. Den sundeste kost er givetvis en vegetarkost,
der indeholder nok omega-3 fedtsyrer.
Læs mere om vegetarkost på
vegetarkost.dk
Læs mere om Omega-3-fedtsyrer i
Ugeskrift for lægfolk
her
Positive tanker og holdninger gør både livet sjovere og længere
Mådehold og godt humør øger chancerne for et langt liv. Det var
resultater af en landsdækkende undersøgelse for nogle år siden af årsagerne
til, at nogle danskere bliver 100 år eller derover.
Fælles for de gamle mennesker synes at være en vis tilbageholdenhed. De
havde hverken spist, drukket eller røget for meget – de havde som regel
undgået de store eller langvarige stresspåvirkninger i livet. Undersøgelsen
viste også, at et aktivt liv – både fysisk og psykisk – har en stor
betydning for et længere liv.
Med andre ord tyder det på, at når vi er mådeholdne, i godt humør og i
det hele taget undgår stærke og langvarige stresspåvirkninger er det med til
at beskytte kroppen og øge levealderen. Øget forekomst af stresshormoner i
blodet for længe ad gangen slider nemlig på kroppen, så den ældes hurtigere.
11) 12)
Motion holder kroppen ung
Utallige undersøgelser har vist, at motion er med til at forebygge en
lang række sygdomme. Det gælder især de sygdomme, der forkorter mange
menneskers liv – f.eks. hjertesygdomme, sukkersyge og kræft. 13) 14)
15)
For lidt fysisk aktivitet og for stort kalorieindtag, er en meget uheldig
kombination – en kombination, der øger risikoen for en lang række sygdomme
og et kortere liv.
Levealder og lægevidenskab
Først en ret overraskende opdagelse …
Lægestrejker øger livslængden!
Det er forbavsende, hvad der sker, når læger strejker, og overlader
patienterne til at klare sig selv uden medicinsk hjælp.
Jeg har tidligere beskrevet nogle statistikker over dødsfald i
forbindelse med lægestrejker (blandt andet i Nomedica Nyt 16/1996). Helt i
modstrid med hvad vi kunne forvente falder antallet af dødsfald nemlig, når
læger og hospitaler strejker!
Da læger i Israel for år tilbage strejkede i en måned faldt
indlæggelserne med 85 %. Kun de mest alvorlige tilfælde blev indlagt. På
trods af dette faldt dødeligheden i Israel i denne periode med 50 % – det
største fald siden lægestrejken 20 år tidligere – til den laveste der
nogensinde var blevet registreret. Stort set det samme er sket hver gang
læger har strejket. I Bogota, Colombia, strejkede lægerne i 52 dage og der
var et 35 % fald i dødeligheden i denne periode. I Los Angeles resulterede
en lægestrejke i et 18 % fald i dødeligheden. I løbet af strejken var der 60
% færre operationer på 17 større hospitaler. Efter strejken vendte
dødelighedsraten igen op til det normale.
Og det skete igen i år 2000 ...
I en artikel i bladet ”Sygeplejersken” (27/2000) kan man læse at antallet
af begravelser faldt drastisk under en langstrakt hospitalsstrejke i Israel.
På grund af strejken blev tusindvis af operationer og anden behandling
aflyst på hospitalerne. Lægerne opretholdt kun livsvigtige funktioner på
sygehusene, skadestuer og fødeafdelinger.
Ifølge britisk Medical Journal resulterede strejken i færre dødsfald end
normalt.
Bedemændene i Jerusalem er sikker på, at der er en klar forbindelse
mellem lægestrejken og det færre antal dødsfald. ”Vi oplevede nøjagtigt det
samme i 1983”, siger de (da den israelske lægeforening strejkede i fire en
halv måned).
Mange har forsøgt at forklare fænomenet.
Flere har en teori om, at når svage mennesker bliver udsat for de
bakterier, der florerer på et sygehus, bukker nogle af dem under pga.
infektioner. Men når disse mennesker ikke bliver indlagt på sygehus,
overlever de.
Hvis det er grunden, betyder det så, at det generelt set er bedre for
svage patienter at holde sig væk fra hospitalerne?
En talsmand for den israelske lægeforening kommenterede oplysningerne om
det faldende antal begravelser således: ”Når lægerne strejker, er Gud på
vagt, og han prøver at holde øje med de svage patienter”.
Er det et argument for, at lade læger bliver hjemme?
Den almindelige danske lægers formand, Jesper Poulsen, medgiver over for
bladet Sygeplejersken, at smittevejene på sygehuse er kortere, og at folk
rent faktisk kommer til skade i sygehuspersonalets hænder.
Er det igen et argument for, at patienter, eller i hvert fald nogle
patienter, vil klare sig bedre, hvis de holder sig væk fra hospitalerne?
Den kendte læge Robert S. Mendelsohn, præsidenten for “The New Medical
Foundation”, sagde bl.a. følgende på et seminar i Chicago helt tilbage i
oktober 1984:
“Når som helst læger strejker, er resultatet det samme: dødeligheden
falder. Den første strejke var i Saskatchewan, Canada, sidst i tresserne.
Den anden var i Los Angeles, hvor, ifølge Professor Milton Roemer af UCLA’s
skole for befolkningens sundhed, dødeligheden faldt med 17 % under strejken.
Den tredje strejke var i Colombia, Syd Amerika, hvor dødeligheden faldt med
37 %. Den fjerde strejke, og min favorit, var i Israel, hvor, under en
85-dages strejke, dødeligheden faldt med 50 %. Dette forvoldte en del
bekymring hos bedemændene, som foretog deres egen undersøgelse. De afslørede
af den sidste gang dødeligheden var faldet så meget var 20 år tidligere, på
det tidspunkt hvor den sidste lægestrejke foregik. Det mest afslørende
aspekt af denne strejke var den måde lægerne tænkte. Præsidenten for den
israelske lægeforening blev bedt om at forklare dette fald i dødelighed.
Hans svar var, at siden lægerne kun tog sig af alvorlige tilfælde, og ikke
var besværet med de rutinemæssige og trivielle beklagelser fra hverdagens
patienter, var de i stand til at investere al deres energi i at tage sig af
de virkelig kritisk syge, og derved redde flere liv. Er det ikke er perfekt
grund til en vedvarende lægestrejke? ... ”
Konklusionen må være…
Lev længere uden medicin
Der er undtagelser – og nødvendig medicin, kirurgi og anden behandling,
hjælper naturligvis mange patienter.
Problemet er, at patienterne i stor udstrækning fejlbehandles og
ordineres for meget og forkert medicin.
Til lægernes forsvar, må vi vel indrømme, at det var fremskridt indenfor
lægevidenskaben, der i de sidste hundrede år har øget vores levealder…
Eller var det?
Når læger og repræsentanter for medicinalindustrien fremviser tal, som
viser en øget gennemsnitlig levealder i løbet af de sidste hundrede år,
undervurderer de den afgørende betydning som bedre levevilkår, renere vand,
bedre kloaksystemet, mere udbredt uddannelse og mere sikre transportmetoder
har haft på levealderen.
Alle disse og andre faktorer har haft en langt mere dramatisk indflydelse
på den gennemsnitlige levealder, end læger og medicin.
De som mener, at læger er ansvarlige for en stor del af den øgede
gennemsnitlige levealder, overser det faktum at fra den mørke middelalder,
under renæssancen og op til de første årtier af det tyvende århundrede, var
dødeligheden blandt spædbørn aldeles forfærdelige, og det var disse massive
dødsfald blandt unge, der bragte den gennemsnitlige levealder ned.
I England er dødeligheden af børn under et år faldet med 85 % i det
sidste århundrede. Selv blandt ældre børn har forbedringen været dramatisk.
I 1890 døde et ud af fire børn før det var 10 år gammel. I dag lever 84 ud
af 85 børn på deres 10 års fødselsdag. Disse forbedringer har intet at gøre
med læger eller medicinindustrien men skyldes næsten udelukkende bedre
levevilkår.
I 1904 var 1/3 af alle engelske skolebørn underernærede. Dårlig og
mangelfuld kost betyd at babyer og små børn var svage og let bukkede under
for sygdom. Ældre børn fra fattige familier forventedes at klare sig på en
kost bestående af brød og smeltet fedt, og mange kvinder, som blev nødt til
at arbejde i mange timer under forfærdelige forhold, var ude af stand til at
brystføde deres babyer, hvilket resulterede i mange dødsfald pga. dårlig
mælk eller vand.
Når forbedringen af børns levealder tages ud af statistikken for den
gennemsnitlige levealder, bliver det klart at levealderen for voksne i de
udviklede lande ikke er steget i det omfang læger og medicinindustrien
sædvanligvis påstår.
Det er faktisk svært at finde dokumentation for, at lægevidenskaben har
haft positiv indvirkning på levealderen.
Der er heller ingen dokumenteret sammenhæng mellem ressourcer brugt i den
offentlige sundhedssektor og levealderen. (Amerikanerne bruger f.eks. enorme
summer på højteknologisk medicinsk behandling, men de er gennemsnitlig mere
syge og dør yngre end befolkningen i de fleste andre udviklede lande).
Det er også tvivlsomt om vaccinationsprogrammerne har øget levealderen.
Den stigning i levealderen, der har fundet sted i de sidste hundrede år,
kan ikke umiddelbart tilskrives vaccinations-programmerne, eftersom
dødeligheden pga. tuberkulose, kighoste og kolera var faldet til en brøkdel
af deres tidlige omfang længe før de relevante vacciner blev introduceret.
Dødeligheden faldt hovedsageligt eller udelukkende som et resultat af bedre
levevilkår.
Nytænkning
Læger og hospitaler kan i høj grad være med til at øge befolkningens
levealder og sundhed væsentligt.
Men det kræver nytænkning og villighed til at sortere de rutiner og
metoder fra, som unødigt øger risikoen for lidelse og død.
Det vil kræve:
- Større uafhængighed af den medicinske industri
- At læger i langt højere grad lærer betydningen af sund kost,
livsstil og gode livsbetingelser
- At læger bliver uddannet til at bruge medicinfri metoder, og
anvender dem i stedet for risikofyldt medicin og behandling, når det er
muligt.
Rygning
Det er flere forskellige bud på, hvor meget det koster i leveår at ryge,
men at det kapper mange leveår væk er der ingen tvivl om.
Den sidste rapport "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" – fra
Statens Institut for Folkesundhed, juni 2006 – vurderer, at en storryger dør
8-10 år for tidligt og taber herudover 10 gode leveår uden langvarig
belastende sygdom.
Rygning er den største enkeltstående belastning for folkesundheden. I
Danmark dør ca. 16.000 mennesker hver år af tobaksrøg. 14.000 dør af
rygning, mens passiv rygning koster 2.000
livet.
Hvis alle holdt op med at ryge, ville den danske middellevetid stige med
mere end tre år.
Sygt indeklima i danske hjem
Luften i vores boliger er årsag til en lang række alvorlige sygdomme,
advarer eksperter, og hundredvis af danskere dør hvert år på grund af usundt
indeklima.
Fugt, røg og partikler fra stearinlys, mados og trafik forurener
indeklimaet.
Ifølge en række eksperter står det skidt til med indeklimaet i de fleste
danske hjem, og det er årsag til en række alvorlige sygdomme som astma,
kræft, hjertekarsygdomme og infektionssygdomme.
Mennesker, som har let ved at sove, lever længere
Ældre mennesker, som let falder i søvn og sover hele natten, lever
generelt længere end andre ældre, som har svært ved at sove. 16)
Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens koglekirtel, og som bl.a.
styrer søvnrytmen. Melatonin giver en sund søvn og er med til at
uskadeliggøre de farlige frie radikaler, som er ansvarlige for en lang række
sygdomme.
Nogle forskere mener ligefrem, at melatonin er nøglen til livslang
sundhed.
Mellem klokken et og fem om natten har vi det højeste naturlige indhold
af melatonin i kroppen.
Melatonin kan i USA købes som kosttilskud, men der er delte meninger om det
gavnlige i at indtage stoffet, og mange advarer mod de bivirkninger, der kan
opstå ved forkert dosering eller langvarig indtagelse.
Løsningen er at får kroppen til selv at fremstille nok.
Ifølge nogle forskere er dyb og uforstyrret søvn og et jævnt
melatonin-niveau den bedste måde at holde ældningsprocessen i skak på.
Alle organer ældes – også koglekirtlen i hjernen. Åreforkalkning optræder
også der, og i takt hermed produceres mindre melatonin, selv om kroppen og
organerne stadig har behov for lige så meget melatonin til at holde sig i
form.
Løsningen er bl.a. at undgå eller fjerne åreforkalkning med en sund kost
og livsstil. Samt at sikre en god og tilstrækkelig søvn.
Dårlig trivsel giver kortere levealder
Mental mistrivsel kan føre til hjertesygdomme, viser ny forskning. De
mest udbrændte lever ni år mindre end gennemsnitsbefolkningen.
Mennesker der føler sig modløse, svage, trætte, opgivende og irriterede
med let til gråd, har betydelig øget risiko for hjertesygdomme og tidlig
død.
Højt blodtryk kan forkorte livet
Forskere har sat tal på, hvad højt blodtryk kan betyde for levealderen.
Et højt blodtryk i en alder af 50 år forkorter i gennemsnit livet med 5 år,
og resulterer i hjerte-kar-sygdomme i 7 år mere af livet, sammenlignet med
mennesker med normalt blodtryk. 17)
Læs evt. mere om højt blodtryk, og hvad du kan gøre,
her
Program for et langt liv
Ingen ved endnu i hvor stor udstrækning livsstil og levevilkår tæt på den
ideelle vil betyder for sundhed og levealder.
Vi kender ikke alle svarene, men vi ved, at lang levealder og frihed for
sygdom i vid udstrækning opnås ved at tilvejebringe de bedst mulige
livsbetingelser.
Styrken af dine gener (arveanlæg), din mors kost under graviditeten, hvor
længe du blev ammet som spæd og flere andre ting, uden for din kontrol,
påvirker din sundhed og forventede levealder. Men det ændrer ikke ved, at
det du selv gør nu og fremover kan vinde mange ekstra, gode, år i dit liv.
Her er et kort resumé af de faktorer, du selv har indflydelse på, som vil
hjælpe dig med at forebygge sygdomme og øge muligheden for et langt og godt
liv.
- Begræns din indtagelse af kalorier på en fornuftig måde. De bedste
kostvaner, når du ønsker at leve længe og bevare din sundhed, er en
forholdsvis kaloriefattig kost, som alligevel indeholder alle de
næringsstoffer, din krop har brug for. Spis især en stor variation af
friske frugter og grøntsager, og supplerer med andre vegetabilske
fødevarer. Det gælder om at få tilstrækkelige mængder vitaminer,
antioxidanter og alt andet kroppen har brug for – i kosten og/eller som
kosttilskud – samtidig med at kosten har et begrænset indhold af kalorie
- Spis kun, når du er sulten. Spring gerne måltider over, hvis du ikke
er sulten
- Kom ned i vægt, hvis du er overvægtig, men gør det på en sund og
sikker måde, der holder i længden.
Læs mere om det her
- Undgå så vidt muligt meget eller langvarig stress. Gør, hvad du kan
for at tilrettelægge dit liv, så du undgår kraftig eller langvarig stres
- Tilegn dig et positivt livssyn præget af positive tanker og
holdninger. Hold humøret højt. Gør hvad du kan for at omgås positive og
livsbekræftende mennesker
- Dyrk ½ til 1 times motion dagligt. Undgå udmattende eller meget hård
motion
- Undgå al unødvendig medicin og lægebehandling
- Undgå rygning – også passiv rygning
- Sørg for et godt indeklima. Få masser af frisk luft. Ophold dig
meget udendørs i frisk luft, når det er muligt
- Sørg for god og nok søvn. God søvn er uvurderlig for de helbredende
processer i kroppen, og er bl.a. derfor med til at holde kroppen ung –
længere. Den bedste søvn, du kan få, er en dyb og sammenhængende søvn,
hvor du ikke forstyrres eller vækkes
- Bevar eller arbejd på at få et harmonisk ægteskab/parforhold baseret
på kærlighed og forståelse
- Giv også dit liv indhold og glæde ved at hjælpe andre. Gør ofte
noget godt for mennesker omkring dig, for miljøet, for verden
- Gør hvad du kan for at leve det liv, du ønsker. Fyld dit liv med det
der giver mening og stærk livslyst.
|
Læs mere i e-bogen ...
Ung ... længere
Bogen beskriver den livsstil, de holdninger og de levevilkår,
der har de største muligheder for at holde dig ung og frisk -
længere!
Læs om bogen her |
Referencer: Bl.a.:
1) Journal of the American Veterinary Medical Association September
2002;220:1315-1320
2)
Ronald Neil Kostoff; American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 74, No. 4,
557-558, October 2001
3)
Proceedings of the National Academy of Sciences early edition, March 22,
2004; Reuters Health 22. marts 2004
4)
Reuters Health 04-04-2006; JAMA, April 5, 2006.
5)
British Medical Journal, sept. 1996
6)
Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, sept. 1996
7)
Journal of the American Geriatrics Society, July 1998
8)
British Medical Journal, December 18/25, 2004. Reuters health 17. december
2004
9)
RIVM rapport 270555007; 18-05-2006
10) Radioavisen, Kristeligt Dagblad 12-09-2000
11)
Mayo Clinic Proceedings 2002;77:748-753
12)
Abc News 19. december 2003
13)
The New England Journal of Medicine March 14, 2002;346:793-801, 852-853
14)
Reuters Health 14-11-2005; Archives of Internal Medicine, November 14, 2005
15)
Reuters Health 28-03-2005; Diabetes Care, April 2005
16)
Psychosomatic Medicine 2003;65:63-73
17)
Reuters Health 27-06-2005; Hypertension: Journal of the American Heart
Association, August 2005
|
