Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 02, 2018


  • Sundhedsmæssige fordele ved at skifte animalske proteiner ud med planteproteiner
  • Tomater og frugt gavner lungerne
  • Nødder beskytter mod overvægt og gavner helbredet
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

"Hvis det moderne civiliserede menneske skulle dræbe de dyr, han/hun spiser, ville antallet af vegetarer stige astronomisk."

— Christian Morgenstern.


Sundhedsmæssige fordele ved at skifte animalske proteiner ud med planteproteiner

Hvis du dagligt erstatter en til to portioner animalske proteiner med planteproteiner kan det føre til en reduktion på ca. 5 % i de tre vigtigste kolesterolmarkører til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne gennemførte en systematisk gennemgang og meta-analyse af 112 randomiserede kontrolforsøg, hvor folk erstattede nogle af de animalske kilder til proteiner med planteproteiner i mindst tre uger. Resultaterne blev offentliggjort online i Journal of the American Heart Association.

De sundhedsmæssige fordele kan være endnu større, hvis indtagelse af planteproteiner kombineres med andre kolesterolsænkende fødevarer.

Kilde: John L. Sievenpiper m.fl. Effect of Plant Protein on Blood Lipids: A Systematic Review and Meta‐Analysis of Randomized Controlled Trials. https://doi.org/10.1161/JAHA.117.006659
Journal of the American Heart Association. 2017;6:e006659. Originally published December 20, 2017


Tomater og frugt gavner lungerne

En undersøgelse fra Johns Hopkins Bloomberg Folkesundhedsskole fandt, at det naturlige fald i lungfunktionen i løbet af en 10-årig periode forekom langsommere blandt tidligere rygere med en kost rig på tomater og frugter (især æbler), hvilket tyder på, at visse komponenter i disse fødevarer, kan hjælpe med at genoprette lungeskader forårsaget af rygning.

Forskerne fandt, at voksne, der gennemsnitligt spiste mere end to tomater eller mere end tre portioner frisk frugt om dagen, havde et langsommere fald i lungefunktionen sammenlignet med dem, der spiste mindre end en tomat eller mindre end en portion frugt om dagen. Den positive virkning blev kun observeret ved friske frugt og grøntsager og altså ikke ved indtagelse af fx tomatsovs o.l.

"Vores undersøgelse tyder på, at regelmæssig indtagelse af mere frugt kan hjælpe med at mindske fald i lungefunktion, når folk bliver ældre, og kan endda hjælpe med at reparere skader forårsaget af rygning. Kosten kan blive en måde at bekæmpe stigende KOL-diagnoser ("rygelunger") over hele verden." udtaler undersøgelsen ledende forsker Vanessa Garcia-Larsen.


Nødder beskytter mod overvægt og gavner helbredet

Det skriver blandt andet hepla.no.

Ifølge en større gennemgang af 49 studier, har det mange gavnlige virkninger på vores helbred at spise nødder og jordnødder.

Forskerne konkluderer blandt andet, at nødder og jordnødder har ernæringsmæssige egenskaber, der kan gavne menneskers sundhed, især med hensyn til forebyggelse og behandling af sygdomme.

På grund af den høje energitæthed af nødder og frø, blev det antaget, at nødder ville få vægten til at stige, men det skete ikke. Faktisk kunne indtagelse af nødder hjælpe med at give mæthed og øget termogenese.

Indførelsen af nødder og jordnødder øger kostens kvalitet, fordi nødder er rige på gavnlige fedtstoffer, proteiner, fibre, vitaminer, mineraler og bioaktive forbindelser, der kan virke som antioxidanter. De kan også være med til at regulere blodsukkeret og begrænse inflammation.

Hele undersøgelsen kan læses her



Lidt af hvert

Dårlig kost er forbundet med 80% af tyktarmskræft
En undersøgelse viser, at en fedtrig vestlig type kost øger væksten af kræftceller i tyktarmen.
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/07/170706121221.htm

Almindelig blodtryksmedicin atter i søgelyset for øget kræftrisiko
Netop offentliggjort forskning viser en sammenhæng mellem et af de hyppigst brugte midler mod forhøjet blodtryk og kræft i huden. Forskerne har tidligere vist, at midlet også kan øge risikoen for læbekræft.

I Danmark bruger ca. en kvart million personer hydrochlorthiazid. Bivirkningerne berører derfor mange, og forskerne vurderer, at omkring 10 pct. af alle tilfælde af hudkræft i Danmark er forårsaget af hydrochlorthiazid.

Det er alene lægemidler, der indeholder stoffet hydrochlorthiazid, som er fundet at øge risikoen for kræft. Visse andre lægemidler indeholder ”hydrochlor”, som ikke er kemisk beslægtet med hydrochlorthiazid og ikke øger risikoen for kræft.
Læs mere på cancer.dk

Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død
Styrketræning har helt unikke helbredsmæssige fordele, og træningen behøver ikke nødvendigvis at foregå i et fitnesscenter.

Styrketræning mindske risiko for for tidlig død, og det er nok med kropsvægtbærende øvelser som mavebøjninger og armbøjninger.

Træningssessioner i enten fitnesscenteret eller i form af kropsvægtbærende øvelser reducerede risikoen for tidlig død med omkring 20 %.

Kræftrelaterede dødsfald faldt med 24-27 %.

De forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om 2 styrkefremmende (anaerobe) motionssessioner om ugen, havde 31 % lavere risiko for at dø af kræft. Der var ingen reduktion i risikoen for kræftdød blandt de forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om aerob fysisk aktivitet.

Reduktion af risikoen for at dø af hjertesygdom var derimod udelukkende associeret med aerob fysisk aktivitet (21 % reduktion).
Læs mere på videnskab.dk

Hjertekarsygdomme fra biler og brændeovne dræber 1400 danskere årligt
Ved at samle kendt viden, har forskere fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet fastslået, at cirka 2.140 danskere hvert år dør for tidligt af hjertekarsygdomme på grund af luftforurening. En stor del af dødsfaldene skyldes brændeovne og biler.
Læs mere på ing.dk



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.