Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 20, 2011


  1. E-vitamin og selen forebygger ikke prostatakræft

  2. Hjernen halvsover når du er overtræt

  3. Mail: D-vitamin

  4. Mail: Hvorfor mangler jeg D-vitamin?

 

Hvad vil dine børn huske? Øjeblikke brugt på at lytte, snakke, lege og være sammen kan være de allervigtigste tidspunkter.

— Gloria Gaither


1) E-vitamin og selen forebygger ikke prostatakræft

Canadiske forskere fandt, at daglig indtagelse af kosttilskud med E-vitamin, selen og soja, ikke gavnede mænd, der havde øget risiko for at udvikle prostatakræft.

303 mænd tog dagligt enten en kombination af disse kosttilskud eller et pulver uden disse næringsstoffer.

Kombinationen omfattede 40 gram soja (ca. 1/3 af en kop), ca. 550 mg E-vitamin (ca. 45 gange den anbefalede daglige indtagelse), og 200 mikrogram selen (ca. fire gange den anbefalede mængde).

Alle mænd havde tegn på præ-kræftceller, som gav dem en højere risiko for at udvikle prostatakræft.

26 ud af hver 100 mænd udviklede prostatakræft efter tre år, uanset om de fik kosttilskuddene eller placebopulver.

Forskerne inkluderede soja, fordi lande som Kina og Japan, hvor de spiser en del soja, har lavere forekomst af prostatakræft.

Kilde: Neil E. Fleshner m.fl.
Progression From High-Grade Prostatic Intraepithelial Neoplasia to Cancer: A Randomized Trial of Combination Vitamin-E, Soy, and Selenium
Journal of Clinical Oncology. Published online before print May 2, 2011,
doi: 10.1200/JCO.2010.32.0994

Kommentar:

Det er nok ikke fordi, kosten indeholder soja i Kina og Japan, at de har en meget lavere forekomst af prostatakræft (og andre kræftformer), men fordi de generelt indtager langt færre animalske fødevarer.

Det kan i mange tilfælde være en god idé, at tage udvalgte kosttilskud, for at sikre kroppen får alle næringsstoffer, men vi skal væk fra den idé, at ekstra tilskud af vitaminer og mineraler (ud over den mængde kroppen har brug for) kan bruges til at forebygge eller helbrede sygdomme.

Mere grønt, mindre/ingen kød og mindre/ingen mælk er med til at forebygge og sandsynligvis også hæmme udviklingen af prostatakræft.


2) Hjernen halvsover når du er overtræt

Et nyt studie af søvnmangel viser, at overtrætte hjerner sandsynligvis forsøger at kompensere for den manglende søvn ved at lade dele af hjernen gå på standby.

Når rotter holdes vågne, så de får for lidt søvn, begynder dele af deres hjerner at sove eller halvsove, og kommer i en tilstand, der minder om den dybe søvn, også selv om rotterne er vågne.

Kilde: Vladyslav V. Vyazovskiy m.fl.
Local sleep in awake rats
Nature. Volume: 472, Pages: 443–447. Published: 28 April 2011
doi:10.1038/nature10009

Kommentar:

Det samme gælder sandsynligvis hos os mennesker, når vi får for lidt søvn. Derfor vil mange opleve følgerne af, at dele af deres hjerne halvsover eller går på standby, når de er overtrætte.

Har du kroniske eller tilbagevendende søvnproblemer er det vigtigt, at du gør noget for at få dem klaret, så du sover nok og godt hver nat.
Læs evt. e-bogen Sov godt!


3) Mail: D-vitamin

Når man spiser vitaminpiller med daglig dosis D vitamin er det så nok, eller hvor meget vil du anbefale man spiser af D vitamin om dagen.

Mvh
Vita

Der kan være undtagelser, men normalt er der ingen grund til at tænke på D-vitamin om sommeren (så snart solen kommer frem).

I vinterhalvåret er tilskud af D-vitamin en god idé for mange. Mon ikke de fleste vil have bedst af et sted mellem 10 og 35 mikrogram dagligt i den periode (nok især fra november/december til maj).

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Hvorfor mangler jeg D-vitamin?

Jeg har fået at vide at jeg lider af D-vitaminmangel (via blodprøve 37 nmol/l) og blev rådet til at tage tilskud 2x1 D-vitamin (à 25 enheder) pr dag i 1 mdr., 1 i 2 mdr.

Det undre mig at jeg kan komme i underskud da jeg er ivrig campist og går mange ture, spiser rimeligt sundt, grønt og mest økologisk.

Mit spørgsmål er, ved du om man kan opbygge D-vitamin gennem glas (har en udestue hvor jeg ynder at sidde og nyde solen, når det er for koldt til at være ude) og er der nogen beregninger på, hvor meget D-vitamin man opbygger ca. pr. time i solen?

Med venlig hilsen
Jonna

Din mail er fra 30. april, og jeg ved ikke, hvornår din læge tog blodprøven, men det har jo i hvert fald været før, du begyndte at dyrke solen i år, og før solen er stærk nok til at danne D-vitaminer.

Når solen står lavt på himlen (vinter, aften, tidlig morgen), absorberes hovedparten af UV-B strålerne i atmosfæren, så de ikke når jordens overflade.

Fra oktober til april er solens stråler i Danmark altså ikke stærke nok til at danne D-vitamin, selv om du opholder dig direkte i solen.

Man skelner mellem at have utilstrækkeligt D-vitamin i blodet, nemlig under 50 nanomol pr. liter, og decideret mangel, når der er under 25 nanomol i blodet.

Der er ikke enighed om disse tal, men det er sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ingen ved endnu præcist, hvad den ideelle mængde er, og måske er det individuelt.

Jeg mener ikke umiddelbart, at 37 nmol/l bør give grund til bekymring efter vinteren, da det er helt normalt, at vores depoter af D-vitamin er lave om foråret, før solen rigtig kommer frem igen.

Du får ikke D-vitamin gennem glas.

Lidt af de såkaldte UV-A-stråler kan trænge igennem glas (og i lille udstrækning være med til at gøre dig brun). Solens UV-B-ståler bliver standset af vinduesglas, og det er dem, der danner D-vitamin i kroppen.

Du får ikke D-vitamin fra grønsager, og det gør ingen forskel om fødevarerne er økologiske, hvad angår D-vitamin.

Solen er langt den vigtigste og bedste kilde til D-vitamin. Din hud vil meget effektivt give dig D-vitamin i solen fra maj til september.

Processen er i fuld gang i løbet af få minutter i solen, og det skønnes, at ophold i solen i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret er nok, og længere ophold i solen giver ikke mere D-vitamin, eftersom kroppen lukker ned for dannelsen af D-vitamin, når den har fået nok. Hvor meget D-vitamin, der dannes, reguleres nemlig nøje af kroppen for at undgå D-vitaminforgiftning.

Det er de små hverdagsdoser sol på mindre hudområder (fx ansigt, arme, underben), der har betydning for D-vitaminstatus.

(kilde: bl.a. sundhedsstyrelsen)

Med venlig hilsen
John Buhl


Det er sundhed, der er virkelig rigdom, og ikke stykker af guld og sølv.

— Mahatma Gandhi


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.