Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 39, 2010
- Magnesium mindsker risiko for diabetes
- Livsstilsændringer begrænser natlige tisseture
- Fødevare intolerance og ødemer
- Mails om hvidløg
|
|
|
Det er de små
ting, der gør store ting mulige. Kun ved at give fokuseret opmærksomhed
til de fine detaljer i enhver operation gør operationen første klasse.
— J. Willard
Marriot
Magnesium mindsker risiko for diabetes
Nok magnesium i kosten kan bidrage til at forhindre
diabetes. Det viser en ny undersøgelse fra University of North Carolina
i Chapel Hill.
Undersøgelsen viste, at de mennesker, der indtog mest
magnesium fra fødevarer og vitamintilskud, kun havde omkring halv så
stor risiko for at udvikle diabetes i løbet af de næste 20 år,
sammenlignet med de mennesker, der tog mindst magnesium.
Resultaterne kan delvist forklare, hvorfor indtagelse af
fuldkorn, som er rig på magnesium, også er forbundet med lavere risiko
for diabetes.
Det er sandsynligt, at magnesium kan påvirke
diabetesrisiko, fordi mineralet er nødvendigt for normal funktion af de
enzymer, der hjælper kroppen med at bearbejde glukose.
Forskerne kiggede på magnesiumindtag og risiko for
diabetes blandt 4.497 mænd og kvinder, der var mellem 18 og 30 år gamle,
hvoraf ingen var diabetiker ved undersøgelsens start. I løbet af en
20-årig periode udviklede 330 af deltagerne diabetes.
Mennesker med de højeste magnesiumindtag — i gennemsnit
200 mg magnesium for hver 1.000 kalorier — havde 47 procent mindre
risiko for at udvikle diabetes i løbet af perioden, sammenlignet med dem
med de laveste indtag, som indtog omkring 100 mg magnesium per 1.000
kalorier.
Forskerne fandt også, at når magnesium indtaget steg,
faldt niveauer af flere markører for inflammation.
Højere niveauer af magnesium i blodet var også forbundet
med en lavere grad af insulinresistens.
Kilde: Ka He,
MD, ScD m.fl.
Magnesium Intake in Relation to Systemic Inflammation, Insulin
Resistance, and the Incidence of Diabetes
Diabetes Care. Published online before print August 31, 2010, doi:
10.2337/dc10-0994
Kommentar:
En fornuftig vegetarkost har vist sig at være effektiv
overfor diabetes. Måske er en af grundene, at vegetarer generelt får
meget magnesium i kosten.
Et højt indtag af magnesium kan også vise, at personen
generelt spiser sundere end gennemsnittet, hvilket i sig selv vil være
med til at forebygge diabetes.
Livsstilsændringer begrænser natlige tisseture
Hvis du ofte vågner midt om natten, fordi du skal op for
at tisse, er der måske nogle enkle og medicinfri løsninger, der kan
hjælpe. Det viser en ny undersøgelse.
Såkaldt nocturi (når man vågner om natten med behov for
at tisse) er en tilstand, der kan medvirke til træthed og depression.
Den kan også øge risikoen for hjertesygdomme og lidelser i
mave-tarmsystemet.
Det er et ret almindeligt problem, især hos ældre, og
det generer ikke alle, eller generer ikke alle lige meget.
Forskerne studerede 56 mennesker, der klagede over
nocturi, som i gennemsnit var omkring 75 år gamle.
De testede virkningen af fire nemme livsstilsændringer:
væske restriktion, begrænse eventuelle overskydende timer i sengen,
moderat daglig motion og at holde varmen, mens du sover.
Hver patient blev underrettet om fordelene ved hver
ændring, herunder en anbefaling om at begrænse væskeindtaget til omkring
2 procent af deres kropsvægt i løbet af dagen og undgår for meget væske
om aftenen.
Efter fire uger faldt deltagernes gennemsnitlige antal
natlige tisseture. Mere end halvdelen af patienterne oplevede en
forbedring på mere end én episode per nat.
Effektiviteten af livsstilsændringerne var på højde med
virkningen af medicin.
Kilde: Koji
Yoshimurac m.fl.
Efficacy of Nondrug Lifestyle Measures for the Treatment of Nocturia
The Journal of Urology. Volume 184, Issue 3, Pages 1000-1004 (September
2010)
Kommentar:
Undgå især for meget væske om aftenen. Sænker du dit
saltindtag, sænker du også dit væskebehov.
Hos mænd kan hyppig vandladningstrang og følelse af
ufuldstændig blæretømning skyldes forstørret prostata. Ved godartet,
lettere forstørret prostata, og når læge har udelukket andre årsager,
kan naturlægemidlet
Prostasan
evt. også være en hjælp.
Fødevare intolerance og ødemer
Desværre har jeg problemer med fødevare intolerance.
Problemet har jeg haft i 25 år.
Jeg er blevet undersøgt, har gennemgået div. priktest
mv., INTET fundet, så det er ikke overfølsomhed for pollen, støv osv.
Har dog problemer med duft af f.eks. stærk parfume og
andre ting selv om priktesterne viser noget andet.
Har fået undersøgt nyre, lever gennem den årlige
helbredsundersøgelse, alt er mere end OK her.
Jeg kan få ødemer i læber, ansigt, fødder, skridtet,
tungen, mundhulen mv., dog ikke alt samtidigt.
Det jeg kan tåle den ene dag, tåler jeg ikke få dage
efter.
Jeg var plaget af problemet i over en måned i
sommerperioden, antihistamin den dag jeg får ødemer, uden problemer
næste dag, nye ødemer dagen efter, antihistamin osv.
Jeg spiser rimeligt sundt og gerne økologisk, bager selv
mv. Der er dog en ting der undrer mig her! I visse tilfælde er det som
om IKKE økologiske produkter er bedre for mig. Bl.a. har jeg droppet
uhomogeniseret mælkeprodukter, der kunne være en af årsagerne til
ødemerne.
Min praktiserende læge forstår ikke omfanget af
problemet, men sender mig til allergi ekspert, selv om jeg påtalte at
have prøvet det før, og man fandt og finder intet, ganske rigtigt, INTET
problem fundet.
Så foreslår lægen Longo Vital, her påtaler jeg det kan
være, jeg ikke tåler nogle af stofferne heri, f.eks. nogle af
mineralerne, det har jeg faktisk erfaring for i anden pille sammenhæng.
Jeg tog Longo Vital, men har ikke taget Longo Vital
efter sommerens ødemplage.
Desværre får jeg stadig ødemer, sporadisk.
På forhånd tak.
W
Hej W
Det er umuligt for mig at sige, hvad du reagerer så
kraftigt på. Der er mange muligheder. Et for højt saltindtag og
hormonelle svingninger kan måske heller ikke udelukkes som medvirkende
årsager eller faktorer, der forværrer symptomerne.
Der er en metode, som ofte kan hjælpe patienter med at
finde det, de ikke tåler ret godt eller som de reagerer overfor med
ubehagelige symptomer.
Ideen er at forsøge med det samme at udelukke alle
muligheder med en MEGET restriktiv kost eller en faste. Og når du så er
symptomfri indfører du langsomt forskellige fødevarer eller kategorier
af fødevarer, indtil du finder det eller de fødevarer eller andet, der
giver problemer/symptomer.
Prøv først med glutenfri, saltfattig, fedtfattig
veganerkost uden raffinerede fødevarer.
Bare det. Ikke andet. Ingen naturprodukter, ingen
kosttilskud, ingen medicin (medmindre det er nødvendig lægeordineret
medicin).
Hvis du efter noget tid (giv det nogle uger) bliver
symptomfri kan du begynde at inkludere flere fødevarer, for at finde det
eller de ting i din kost, du ikke har det godt med.
Virker ovennævnte ikke efter hensigten, kan du faste
(vandfaste) i nogle dage, indtil du er symptomfri, og derefter langsomt
og gradvist inkludere føde- og drikkevarer i din kost. Du udelader alt,
du finder, som giver dig ødemer.
Bemærk at det ikke kun er kosten, du kan være overfølsom
overfor/reagerer negativt på. Også dufte, stimulanser, bestemte
ingredienser i kosttilskud, krydderier, urteteer, medikamenter mv. kan
giver problemer for nogle mennesker.
Det er naturligvis ikke let at gennemføre på egen hånd,
men dog muligt — især hvis du fører dagbog og er omhyggelig med dine
optegnelser.
Vandfaste skal gennemføres som beskrevet i min bog
”Hvordan Rask?” og er du under lægebehandling skal du muligvis have
grønt lys fra din læge først, før du gennemfører omfattende ændringer.
Mails om hvidløg
Er hvidløg kræfthæmmende?
Kan du ikke ved lejlighed skrive noget om hvidløg?
Hvordan er det nu lige, det er med det løg, mister det
tilberedte hvidløg mange af sine gode egenskaber — om nogen?
Jeg tænker specielt på, at hvidløg iflg. Richard
Beliveau er en stærk kræfthæmmer, jeg kan ikke umiddelbart finde svaret
i hans bøger om kost og kræft.
Hvis der mistes noget, skal man så bare spise flere løg,
for at opnå den samme virkning som ved friske hvidløg?
Eller er det som jeg (måske) tror, at hvidløget helst
skal indtages i rå tilstand?
På forhånd tak.
Mvh
Inger Worm
Hej Inger
Så vidt jeg ved er der ingen videnskabelig dokumentation
for kræfthæmmende virkning af hvidløg.
Jeg ved ikke, hvor mange af de aktive stoffer i hvidløg,
der evt. ødelægges af tilberedning, og om det er bedre/sundere at spise
rå hvidløg.
Med venlig hilsen
John Buhl
Kan hvidløg erstatte antibiotika?
Er til konference i UK og har hørt en "konverteret"
dyrlæge, som nu har investeret i urtetilskud og urtemedicin, som siger,
at rå hvidløg er lige så godt som antibiotika. Har du kommentarer til
dette?
Kh Eva
Hej Eva
Ved ikke helt, hvad han/hun mener, men vel, at hvidløg
er lige så godt til at bekæmpe en infektioner som antibiotika.
Jeg mener dog ikke, at hvidløg på nogen måde kan
sammenlignes med antibiotika.
Antibiotika bør i næsten alle tilfælde forbeholdes
alvorlige eller livstruende infektioner, og da vil det være alt for
risikabelt at prøve med hvidløg frem for antibiotika!
Med venlig hilsen
John Buhl
Du bliver
nødt til at tro på dig selv, det er hemmeligheden. Selv da jeg var på
børnehjemmet, da jeg flakkede om på vejene for at finde nok at spise,
selv da tænkte jeg på mig selv som verdens bedste skuespiller.
— Charlie
Chaplin
