Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 45, 2014


  1. Mindre mættet fedt sænker risikoen for hjertesygdom
  2. Medicin
  3. Sygdomme & livsstil
  4. Kost & kostvaner
  5. Motion & bevægelse
  6. Overvægt & Vægttab
 

Fiasko er blot en anden måde at lære, hvordan man gør noget rigtigt.

— Marian Wright Edelman


Mindre mættet fedt sænker risikoen for hjertesygdom

Folk, der erstatter 5 % af de kalorier, de får fra mættet fedt såsom rødt kød og smør, med fødevarer, der indeholder linolsyre (det mest udbredte flerumættede fedtstof i vegetabilsk olie, nødder og frø), sænkede deres risiko for koronar hjertesygdom med 9 %, og deres risiko for at dø af koronar hjertesygdom med 13 %, ifølge en ny undersøgelse ledet af Harvard School of Public Health forskere.

Udskiftning af 5 % af kalorierne fra kulhydrater med linolsyre var forbundet med lignende reduktioner i risikoen for hjertesygdomme.

Forskerne udførte en systematisk gennemgang og analyse af 13 relevante kohortestudier med i alt 310.602 deltagere.

Resultaterne viste, at kostens indhold af linolsyre er omvendt forbundet med koronar hjertesygdom.

Når forskerne sammenlignede det højeste med det laveste indhold af linolsyre i kosten, var det højeste indtag af linolsyre forbundet med en 15 % lavere risiko for koronar hjertesygdom, og en 21 % lavere risiko for dødsfald pga. koronar hjertesygdom.

Disse resultater var uafhængige af almindelige risikofaktorer for hjertekarsygdomme — fx rygning og andre kostfaktorer som indtagelse af kostfibre.

Kilde: Maryam S. Farvid, Frank B. Hu m.fl. Dietary Linoleic Acid and Risk of Coronary Heart Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. Circulation. 2014; 130: 1568-1578. Published online before print August 26, 2014. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.114.010236

Kommentar:

Vi kan vel derfor umiddelbart konkludere, at kostrådet: Spis mindre mættet fedt ikke er helt ved siden af.

Det overraskende er, at også for meget kulhydrat i kosten øger risiko for koronar hjertesygdom. Det skyldes givetvis, at en meget stor del af de kulhydrater, som de fleste indtager, er i form af raffinerede kulhydrater som sukker, kager, wienerbrød, franskbrød (ja selv brød med fuldkornsmærket indeholder som regel kun 50 % fuldkorn).

Læs mere på fuldkornsprodukter.dk

Omvendt har andre undersøgelser vist en positiv virkning overfor hjerte-kar-sygdomme ved indtagelse af uraffinerede komplekse (hele) kulhydrater.

Efter at en række ernæringseksperter havde gennemgået emnet under overskriften: Mættet fedt eller ikke? var konklusionen, at når det kommer til de sundhedsmæssige værdier af forskellige fedtstoffer, handler det om erstatning. Hvis du fjerner en type fedt, hvad erstatter du den så med? At skære ned på mættet fedt kan være godt for sundheden, hvis folk erstatter mættet fedt med gode fedtstoffer, især flerumættede fedtstoffer.

Læs også artiklen: Mindre mættet fedt er bedst

Det er sandsynligvis bedst for de fleste at holde sig til en fedtfattig kost — måske endda en kost, hvor kun 10 % eller mindre end 10 % af kalorierne kommer fra fedt — hvis blot kosten indeholder en god balance mellem fedtsyrerne og nok omega-3.

Læs mere om det i artiklen: Fedtfattig kost kan være bedst

Hvis du spiser som de fleste — og ikke umiddelbart har lyst til at gå over til en fedtfattig kost — uden eller næsten uden mættet fedt og uden olie og andre stærkt raffinerede fødevarer — kan du med fordel gøre følgende:

  1. Skift margarine, kokosolie og smør ud med rapsolie eller olivenolie, når du steger. Brug så lidt olie som muligt. Steg ikke for hårdt eller for længe i olie.
  2. Væn dig af med at bruge smørelse på brødet eller væn dig til kun at bruge meget lidt.
  3. Erstat noget af kødet med fisk og skaldyr uden at overdrive.
  4. Brug lidt hørfrøolie i dressinger o.l. i stedet for anden olie (hørfrøolie er meget rig på omega-3).
  5. Erstat flere og flere animalske fødevarer — mælkeprodukter, kød, fjerkræ, æg og fisk — med sundere vegetabilske fødevarer.
  6. Når du spiser nødder, så vælg eller inkluder valnødder, som er rige på omega-3.

Medicin

Forskere: Velkendt, at influenzavaccine ikke virker på raske voksne
Vaccination mod influenza har ifølge en ny undersøgelse kun en lille effekt på sunde og raske voksne. (videnskab.dk)

Influenzavaccinen er effektiv for risikogrupper
Sundhedsstyrelsen anbefaler alle ældre, kronisk syge, overvægtige og gravide at blive vaccineret mod influenza.(Sundhedsstyrelsen.dk)

Bivirkninger ved børns brug af astmamedicin
Børns forbrug af astmamedicin kan resultere i alvorlige bivirkninger. Risikoen er oftest ikke dokumenteret i de kliniske studier, der går forud for markedsføring af lægemidlerne. (sund.ku.dk)

Sygdomme & livsstil

Artiklen i Ekstra Bladet: Læge-sjusk koster sukkersyge-patienter dyrt handler om, at læger glemmer at behandle diabetikere og deres følgesygdomme. Og det kan blive et problemer for de mere end 320.000 danskere, der lider af sukkersyge. (ekstrabladet.dk).

Det er naturligvis et problem, men jeg syntes, at vi overser et langt større problem vedr. diabetes — nemlig at diabetikere ikke får den nødvendige viden og opbakning til at gennemføre de ændringer i kost og livsstil, som i størst udstrækning har chancer for at hjælpe dem.

Læs mere om diabetes på nomedica.dk

Stress giver ikke kræft
Danske modstandsfolk, som overlevede rædslerne i de tyske koncentrationslejre, rammes ikke oftere af kræft end andre danskere. Selv om de var udsat for en voldsom belastning af stress. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. (cancer.dk)

Kost & kostvaner

Hjerteproblemer og røde bøffer er en dårlig cocktail
Forskerne fandt, at sammenlignet med raske personer har hjertepatienter forhøjede plasmaniveauer af TMAO (Trimethylamin N-oxid), der frigives af tarmens mikroorganismer eksempelvis under fordøjelsen af rødt kød (rigt på L-carnitin) eller æg (rigt på cholin). (videnskab.dk/medpagetoday.com)

Vi har brug for mere D-vitamin end hidtil antaget
Danskere får slet ikke nok D-vitamin, og vi har brug for mere, end myndighederne har anbefalet, fastslår den hidtil største gennemgang af den nyeste skandinaviske forskning på området.
Derfor er de Nordiske Næringsstofanbefalinger blevet ændret, så de nu opfordrer til, at man får 10 mikrogram D-vitamin om dagen, i stedet for de 7,5 mikrogram myndighederne hidtil har anbefalet. (videnskab.dk)

For og imod: Er lightsodavand mere usundt end almindelig sodavand?
Hver tredje sodavandvand, der bliver drukket i Danmark, er light. Eksperterne er uenige om, hvorvidt det er værre for helbredet at drikke sodavand sødet med kunstige sødestoffer end med sukker. Men de er enige om, at begge dele er usundt. (politiken.dk)

Sødemidler fra din sodavand havner i havet
En række kunstige sødestoffer ryger gennem kroppen og videre ud i havet. Det er bekymrende, fordi vi ikke aner, om det skader fiskebestandene, mener en forsker i giftstoffer. (dr.dk)

Motion & bevægelse

Danskerne sidder alt for meget ned - og dør af det
Man dør tidligere, hvis man sidder for meget ned. Og danskerne er blandt dem, der sidder mest ned på arbejde og derhjemme. (dagens.dk)

Det er aldrig for sent at blive fysisk aktiv
De fleste tror, at motion skal være hårdt. Det skal det ikke, siger motionsekspert. (dr.dk)

Overvægt & Vægttab

Stress kan være mere skadelig for overvægtige
Tilbagevendende følelsesmæssig stress kan udløse en stærkere biokemisk reaktion hos overvægtige mennesker, og muligvis øge deres risiko for kroniske sygdomme som hjertesygdomme og type 2 diabetes. (slankenyt.dk)

Klarlund: Høj puls træner mavefedtet væk
Her skriver Bente Klarlund Pedersen om, hvordan det fedt, der sidder inde mellem organerne, bliver inflammeret (betændt) og sender inflammationsmolekyler ud i kroppen, som kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes, demens, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Du får mere af det dårlige fedt mellem dine indre organer, når du ikke er fysisk aktiv. Omvendt vil motion med høj puls forbrænde fedtet om de indre organer. Motion tærer på organfedtet, uanset om du taber sig eller ej. (politiken.dk)


Den eneste medicin for lidelse, kriminalitet og alle de andre af menneskehedens kvaler, er visdom.

— Thomas Huxley, 1825-1895


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.