Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 46, 2010


  1. Vegetabilske fødevarer og vegetabilsk fedtstoffer forbedrer kolesteroltallet
  2. Er mælk værre end sit rygte? (2)
    • Mælk: Skadelige stoffer
  3. Mail: Mælk og blodtyper?
  4. Mail: Ingen mælk ingen forstoppelse
 

Livet er 10 % hvad du gør det til, og 90 % hvordan du tager det.

— Irving Berlin


1) Vegetabilske fødevarer og vegetabilsk fedtstoffer forbedrer kolesteroltallet

Enkeltumættet fedt, der findes i vegetabilske olier, nødder og avocado kan være med til at øge mængden af det "gode" kolesterol i blodet, når disse vegetabilske fedtstoffer tilsættes en kost, der sænker det "dårlige" LDL-kolesterol.

Forskerne undersøgte virkningen af at tilføje enkeltumættet fedt til en fiberrig vegetarkost, der tidligere havde vist sig at sænke LDL kolesterol hos voksne med for højt kolesteroltal.

24 patienter med højt kolesteroltal var i en måned på en standard diæt med lavt indhold af mættet fedt for at sænke kolesteroltallet.

Deltagerne tilbragte derefter en måned på vegetarisk kost, men halvdelen skulle erstatte 13 procent af deres daglige kulhydrater med enkeltumættet fedt i form af solsikkeolie og, hvis de ville, avocadoer.

Ved udgangen af måneden viste begge grupper ca. samme reduktion i LDL-kolesterol på omkring 20 procent. Den samlede LDL reduktion over de to måneder - den normalt anbefalede kolesterolsænkende diæt og den vegetariske - var 35 procent i begge grupper, hvilket svarer til den sænkning i kolesteroltallet, der kan opnås med kolesterol-sænkende medicin (statiner).

Men den gruppe, der både fik vegetarkost og enkeltumættet fedt, fik ikke alene sænket kolesteroltallet, men oplevede også en stigning på 12 % i det gavnlige HDL-kolesterol.

Hos gruppen på vegetarkost inkl. vegetabilsk fedt/olie blev der også observeret en reduktion i niveauet af C-reaktivt protein, en markør for betændelse i blodkarrene, der har været forbundet med øget risiko for hjertesygdom.

Kilde: David J.A. Jenkins m.fl.
Adding monounsaturated fatty acids to a dietary portfolio of cholesterol-lowering foods in hypercholesterolemia
Canadian Medical Association Journal. Online ahead of print November 1, 2010
CMAJ 10.1503/cmaj.092128

Kommentar:

Det er interessant at fornuftige kostændringer kan sænke kolesteroltallet lige så meget som statiner (der kan have mange og alvorlige bivirkninger).

Det er også værd at nævne, at det næsten altid er muligt at normalisere et højt kolesteroltal med omfattende ændringer i kost og livsstil — også selv om kolesteroltallet er meget højt. Ved forhøjet kolesteroltal gennemføres alle større ændringer i samråd med lægen.


2) Er mælk værre end sit rygte? (2)

Mælk er fra naturens side beregnet til at være eneste føde for nyfødte og de helt små, og indeholder derfor normalt alle de næringsstoffer, de mindste har brug for.

Selv om komælk er beregnet til kalve, som har helt andre behov for næringsstoffer end mennesker, indeholder den en lang række næringsstoffer, som børn og voksne kan have gavn af, hvis kosten ikke på anden måde indeholder nok af de pågældende næringsstoffer.

Men det er ikke nødvendigvis indholdet af næringsstoffer i mælk, der får forskere fra DTU til at anbefale mælk. I en artikel på DTU Fødevareinstituttet udtaler forsker Camilla Hoppe blandt andet: ... ”Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer".

Hmm ... hvis det er argumentet for at drikke mælk, kunne en lige så korrekt udtalelse være: ”Vi ved ikke, hvilke stoffer der er skadelige i mælk, og netop derfor kan vi anbefale flere alternativer".

Mælk indeholder både gavnlige og skadelige stoffer.

(Nedenfor en artikel af Leif Varmark. Jeg har ikke læst eller vurderet Jane Plants bog eller gennemgået hendes kilder, og kan derfor heller ikke vurderet, hvor relevant alle disse stoffer er i dansk mælk).

Mælk: Skadelige stoffer

© Leif Varmark, Bisserup, marts 2009.

Her er et uddrag fra Jane Plants bog: »Dit liv i dine hænder«, 2008, side 327-328. Jane Plant er tidligere professor i geokemi og kurerede sig selv for brystkræft ved at holde op med at spise kød og drikke mælk. (NB! De fremhævede stoffer er behandlede mere indgående i bogen. Alle stoffer er forsynet med notehenvisninger til videnskabelige undersøgelser.)

Nogle af de vækstfaktorer, hormoner og peptider, der findes i mælk, er følgende:

  • Bombesin (et neuropeptid) Mælk indeholder både bombesin og GRP (et bombesidlignende peptid) Bombesinindholdet i mælk er tre gange højere end i blod, og GRP og bombesin har været medvirkende til brystkræft og prostatakræft.

  • GRP (gastrin-frigørende peptid).

  • Substans P (en neurotransmitter), der forøger blodkarrenes gennemtrængelighed og stimulerer histaminsekretionen, hvorved der sker allergiske reaktioner.

  • CGRP (calcitonin gen-relateret peptid, også en neurotransmitter).

  • IGF-I og IGF-II (insulinlignende vækstfaktorer). IGF-I og IGF-II er temmelig resistente mod nedbrydning ved enzymer. De virker både brystkræft- og prostatakræftfremkaldende.

  • EGF (epidermal vækstfaktor). Ligesom IGF er EGF temmelig modstandsdygtig mod nedbrydning ved enzymer. EGF fremmer udviklingen af brystkræft og prostatakræft og er den første vækstfaktor, som man har påvist bliver optaget i blodet gennem tarmvæggen. Den bør absolut undgås af personer, der har tumorer med forøget forekomst af HER-2-protein. EGF har været medvirkende til androgenuafhængig prostatakræft.

  • NGF (nervevækstfaktor).

  • Østrogen. Der er særlig bekymring for østrogenindholdet i komælk.

  • Prolaktin. For at være i stand til at amme er kvindekroppen indrettet til at kunne klare en midlertidig forøget prolaktinproduktion. Det er mandekroppen ikke, og prolaktinproducerende tumorer hos mænd er derfor større, mere aktive og modstandsdygtige mod behandling. Prolaktin fremmer udvikling af bryst- og prostatakræft.

  • PRP (prolaktin-frigørende peptid).

  • LHRH (eller GnRH, stimulerer sekretionen af LH og FSH).

  • Progesteron.

  • Peptid YY.

  • Peptid histidin-metionin.

  • Neuropeptid Y (stimulerer appetitten).

  • TRH (stimulerer THS-sekretionen). TRH stimulerer prolaktin- og væksthormon-sekretion gennem T3.

  • TSH (stimulerer sekretion af stofskiftehormonerne T3 og T4).

  • T3 (triiodotyronin). T3 forøger antallet af østrogenreceptorer, så østrogenpåvirkningen forstærkes.

  • GHRF (væksthormon-frigørende faktor). GHRF stimulerer væksthormoner og dermed IGF-I og IGF-II-sekretionen.

  • ACTH (regulerer hydrokortison-sekretionen).

  • Neurotensin.

  • Hydrokortison

  • Insulin (regulerer blodets indhold af glukose).

  • Beta-endorfin (smertestillende peptidhormon).

For at få det fulde udbytte af denne liste må man læse Jane Plants bog »Dit liv i dine hænder«. Bemærk, at Jane Plant koncentrerer sig om brystkræft og prostatakræft. Der er mange andre stoffer i mælk og kød, som relaterer sig til andre sygdomme. Læs f.eks. T. Colin Cambell: »The China Study« og Kenneth Bock: »Healing the New Childhood Epidemics – autism, ADHD, asthma and allergies«. Samt ikke mindst John McDougalls artikler om mælk og sygdomme.

Jane Plants hjemmeside: http://www.cancersupportinternational.com/janeplant.com/

T. Colin Campbells hjemmeside: http://www.tcolincampbell.org/

Kenneth Bocks hjemmeside: http://www.rhinebeckhealth.com/rhc/

John McDougall om mælk: http://www.drmcdougall.com/med_hot_calcium.html

Leif Varmark
[email protected]


MAIL: Mælk og blodtyper?

... Jeg lever med mange års Morbus Crohn. 3 gange er stykker af tyndtarmen fjernet kirurgisk. Jeg har altid elsket mælk, og drikke stadig mindst 2 liter om dagen. Min blodtype er AB + og følger nøje kostråd til min blodtype. Hvordan ser du på mælk i forbindelse med blodtyper?
(Annonym)

Svar:
Jeg tror ikke på, at forskellige blodtyper kræver forskellige diæter. Jeg kan heller ikke forestille mig, at blodtyper har indflydelse på, hvor sundt/usundt det er, at drikke mælk.

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Ingen mælk ingen forstoppelse

Jeg har ikke drukket mælk snart i to år, det er blevet erstattet af sojamælk. Har altid haft besvær med min fordøjelse (forstoppelse), men efter at have valgt mælk fra fungerer min mave perfekt.

Venlig hilsen
Hannadea


Når intet synes at hjælpe, går jeg hen og kigger på en stenhugger, der hamrer løs på sin sten måske hundrede gange uden så meget som en sprække kan ses. Alligevel ved det hundrede og et slag deles den i to, og jeg ved, at det ikke var det slag, der gjorde det — men alle dem, der var gået forud.

— Jacob Riis, fotograf og journalist


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.