Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 39, 2017


  • Studie vurderer, at op til 90% af mændene i de udviklede lande kan være overfede
  • EU's videnskabsfolk skærer igennem: Homøopati virker ikke
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

"Den bedste måde at blive i bedre humør på, er at prøve at få en anden persons i bedre humør."

— Mark Twain


Studie vurderer, at op til 90% af mændene i de udviklede lande kan være overfedeMavefedt er skadeligt

Forskere rapporterede tidligere i år i tidsskriftet Frontiers of Public Health, at op til 76 procent af verdens befolkning kan være overfede. Den undersøgelse nævnte jeg her.

Nu har de samme forskere analyseret data fra 30 af de mest udviklede lande og kommet frem til, at op til 90 procent af voksne mænd og 50 procent af børnene kan være overfede.

Betegnelsen overfed refererer til tilstedeværelsen af overskydende kropsfedt, der kan forringe helbredet, og kan omfatte personer med normal vægt, som har for meget fedt på kroppen.

Overskydende kropsfedt, især mavefedt, er forbundet med øget risiko for kroniske sygdomme, øget dødelighed og nedsat livskvalitet.

For meget kropsfedt bliver let til en ond cirkel, hvor overskydende kropsfedt, insulinresistens og kronisk inflammation forårsager unormale blodfedtstoffer (kolesterol og triglycerider), glukose og forhøjet blodtryk, som så igen fremmer forekomsten af en række sygdomme.

At være overfed er forbundet med risiko for forhøjet blodtryk, hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, type 2 diabetes, galdeblære sygdom, slidgigt og gigt, lungesygdomme, søvnapnø og andre sygdomme.

Traditionelle metoder, såsom at gå på vægten eller beregne Body Mass Index (BMI), er ikke egnet til at bestemme, om en person er overfed. I stedet anbefaler forskerne at måle taljen (på niveau med navlen) og sammenligne den med højde: Taljen bør være mindre end det halve af din højde.

Kilde: Philip B. Maffetone, Ivan Rivera-Dominguez, Paul B. Laursen. Overfat Adults and Children in Developed Countries: The Public Health Importance of Identifying Excess Body Fat. Frontiers in Public Health, 24 July 2017 | https://doi.org/10.3389/fpubh.2017.00190


Vegetar bogpakke  * SPAR 40% *

To populære bøger om vegetarkost og veganerkost:

Den plantebaserede kost af Maria Felding, der er klinisk diætist og uddannet kandidat i klinisk ernæring, og læge Toboas Schmidt Hansen. Bogen gennemgår kostmyter og misforståelser omkring inflammation, antioxi­danter, mættet fedt, insulinresistens og mange andre populære emner samt alle de hyppigt stillede spørgsmål omkring plantebaseret ernæring. Derudover gives en grundig guide til, hvordan man kan leve plantebaseret, inkl. opskrifter til at komme i gang.

Mere Vegetar Light af Karina Schramm er en hardcover bog på 218 sider og spækket med fedtfattige retter, billeder, tips og inspiration. Bogen indeholder 129 lækre vegetaropskrifter, der byder på noget for alle. Bogen  gør det nemt at spise sundt og fedtfattigt. Masser af lækre opskrifter på veganer- og vegetarretter.

Læs mere >>


EU's videnskabsfolk skærer igennem: Homøopati virker ikke

Den videnskabelige dokumentation for homøopati er tynd og kan ikke gentages uanset sygdom. EU's videnskabsfolk går så langt, at de advarer mod homøopatisk behandling, da folk, fordi de tror og håber på effekt af en homøopatisk behandling, vil kunne vælge at udskyde den traditionelle, evidensbaseret behandling.

Læs mere på politiken.dk

Kommentar:

Jeg skrev et par artikler om emnet i 2012, som gjorde nogle af mine kontakter og bekendte i den alternative verden lidt småsure:

Homøopatiske midler — virker de?

Homøopatiske midler — virker de? (2)

Året efter denne: Homøopati — personlige beretninger vs. videnskab

Uanset, hvordan vi vender og drejer det, er det umuligt at finde noget, der blot minder om god dokumentation for en reel virkning -- en virkning ud over placebovirkningen -- fra homøopatiske midler. Trist men sandt.



Lidt af hvert

Kosttilskud med grøn te vurderet sundhedsskadeligt
New Nordic tilbagekalder kosttilskuddet Chili Burn. Fødevarestyrelsen har vurderet, at produktet er sundhedsskadeligt på grund af dets indhold af stoffet EGCG, som stammer fra grøn te.
Ekstrakter af grøn te med et højt indhold af EGCG er mistænkt for at kunne give leverskade hos mennesker. Der kan opstå bivirkninger som forhøjede levertal, gulsot, kvalme, vægttab, træthed og feber hos få personer, der har indtaget kosttilskud med grøn te-ekstrakt.

Læs mere på foedevarestyrelsern.dk

Kommentar:

Chili Burn var alligevel et forfærdeligt slankeprodukt.

Problemet med slankeprodukter er som regel, at de enten ikke virker eller er risikable. Endnu værre er det, at selv de risikable piller, som virker, alligevel ikke løser vægtproblemer på længere sigt, men har det med at forværre dem.
Læs mere i e-bogen: Sikker Slank kort fortalt

Højt sukkerindtag kan måske øge risikoen for psykiske problemer
En engelsk undersøgelse konkluderer, at et overforbrug af sukker kan føre til psykiske problemer.
Tit spiser man meget sukker, fordi man er ked af det eller ligefrem deprimeret. Men her peger forskningen den anden vej. Undersøgelsen viser, at et højt sukkerforbrug kommer før sygdommen - ikke omvendt.
Ifølge artiklen mener Anette Sams, som har en ph.d i farmaci og er seniorforsker på Rigshospitalet, at det er logisk, fordi for meget sukker kan påvirke både inflammationstilstande og et vigtigt protein (BDNF), som påvirker hjernens funktion samt mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen.
Læs mere på dr.dk >>

Læs mere om, hvordan en antiinflammatorisk livsstil (som også inkluderer at undgå for meget sukker) er del af en løsning på depressioner, i e-bogen: Antiinflammatorisk livsstil mod depressioner



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.