Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 48, 2017


  • Den skøre psykiatri
  • Regelmæssig indtagelse af nødder forbundet med lavere risiko for hjertesygdom
 

UGENS CITAT

""Sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente forskellige resultater."

— Albert Einstein


Den skøre psykiatri

Ifølge artiklen: Psykiatrien er fyldt med illusioner taler den kendte psykiater og tidligere overlæge på Glostrup Hospital, Jytte Willadsen, sit fag imod. Hun udtaler, at ingen ved, hvad psykisk sygdom skyldes, psykiatrien gør ingen fremskridt, og behandlingen er dødsensfarlig. psykiatri

Hun er en af mange fagfolk, der gennem tiderne har forsøgt at prikke hul i illusionen om, at psykiatrien ved, hvordan man bedst behandler psykiske lidelser.

Den kendte psykiater Thomas Stephen Szasz mente at hele ideen om psykiske sygdomme er en myte.

Han skrev blandt andet: "Hvis du taler til Gud, beder du: Hvis Gud taler til dig, har du skizofreni. Hvis de døde taler til dig, er du en spiritualist. Hvis du taler til de døde, er du en skizofren."

Selv om mennesker opfører sig og tænker på forstyrrende måder, og disse måder kan ligne en sygdomsproces, betyder det ikke, at de faktisk har en sygdom.

Ifølge Szasz er psykiatri en pseudovidenskab, der parodierer medicin ved at bruge medicinsk-klingende ord, der er opfundet i løbet af de sidste hundrede år. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om nogle af dr. Szaszs synspunkter, men interessante er de i hvert fald.

Den prisvindende videnskabsjournalisten Robert Whitaker mener, at medicin skaber patienter.

Whitaker fremfører i sin bog om ’Den psykiatriske epidemi’ en skarp kritik af psykiatriens brug af psykofarmaka, og han mener, at medicinsk behandling for det meste skader mere, end den gavner.

Whitaker nægter ikke i sin bog, at medicinen på kort sigt hjælper mange, men hans analyse af den videnskabelig litteratur viser, at patienter, der ikke tager antidepressiv, angstdæmpende, antipsykotisk eller centralstimulerende medicin på længere sigt klarer sig bedre end dem, der behandles med disse stoffer.

Han mener, at pillerne forværrer de langsigtede forløb.

Ifølge Whitaker reparerer medicinen ikke "kemiske ubalancer", men forstyrrer i stedet hjernens normale funktion, og det skaber en lang række problemer for patienterne.

Læs evt. mere i artiklen: Prisvindende journalist skriver tankevækkende bog om psykiatrien.

Peter Gøtzsche, der er professor ved Rigshospitalet og leder af Det Nordiske Cochrane Center (der undersøger effekten af medicinske præparater), har udtalt, at vi alt i alt ville være bedre tjent med at fjerne alle psykofarmaka fra markedet.

I sin bog: Dødelig medicin og organiseret kriminalitet - hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet lægger Peter C Gøtzsche ikke fingrene imellem.

Han skriver blandt andet, at medicinalindustrien er en korrupt mafia og dens business-model lever op til kriteriet for organiseret kriminalitet.

Når det gælder psykiatri, mener Peter Gøtzsche, at den biologiske psykiatri bygger på en række misforståelser og myter. Hans forskning har overbevist ham om, at psykofarmaka er langt farligere, end det oplyses, og psykiaternes diagnoser er tilfældige.

Det kan du læse mere om i Gøtzsches bog: ’Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse’.

Han kritiserer blandt andet, at psykiatriens diagnoser bliver stillet ved hjælp af »simple afkrydsningsskemaer«, som medfører et enormt forbrug af psykofarmaka, der ofte skader patienterne og slet ikke virker, sådan som lægerne ellers siger.

Peter Gøtzche mener endog, at hans forskning og analyser dokumenterer, at psykofarmaka generelt skader mere, end den gavner. Han konkluderer, at 98 procent af medicinforbruget bør fjernes.

Psykiatriens brug af dårlige, vanedannende lægemidler har ført til en katastrofe for folkesundheden.

Som Gøtszche har beskrevet, så påvirker antipsykotika hjernen og dæmper patienterne ned. Altså en generel neddæmpning og ikke kun af psykotiske tanker.

Derfor har de psykotiske medicinerede mennesker stadig de vilde tanker, blot i mindre grad. Han nævner, at tidligere patienter beskriver det som om medicinen forvandler dem til zombier.

Peter Gøtzsche afviser ikke, at enkelte patienter kan have en reel virkning af medicinen, men pointerer, at når gennemsnitseffekten af en behandling er tæt på nul, kan der være nogle, der får effekt, og andre får en negativ effekt, ellers kunne den gennemsnitlige effekt ikke være tæt på nul. Og den negative effekt er dem, der føler sig lukket inde i en osteklokke, som har svært ved at føle glæde, får seksuelle problemer og andet, der går ud over livskvaliteten. Og skulle medicinen have en reel effekt på nogle få, kan psykiaterne i hvert fald ikke udpege de relevante patienter ud fra deres tvivlsomme diagnoseskemaer«.

Peter Gøtzsches kritiserer både lægemidlerne og lægernes håndtering af medicinen.

Læs mere om hans synspunkter i artiklen: Nyt studie: 'Lykkepiller' har ingen effekt på depression

Ifølge en artikel på psykiatriavisen.dk: Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni udtaler psykiater Jimmi Nielsen, at skizofreni ikke er en sygdom, men en definition på en række symptomer, som eksperterne ikke ved, hvorfra kommer. Når man ved så lidt, er det nødvendigt at være ydmyg. Vi er ikke sikre på, at psykofarmaka er gavnligt, lyder det nye budskab fra psykiater Jimmi Nielsen.

Han udtaler samtidig, at vi ved uendelig lidt om psykiske lidelser, og betegner skizofreni som et tænkt begreb.

Læs også sidste uges artikel: Livsstilsmedicin mod psykiske lidelser



Regelmæssig indtagelse af nødder forbundet med lavere risiko for hjertesygdom

Personer, der regelmæssigt spiser nødder, har en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med mennesker, der aldrig eller næsten aldrig spiser nødder.

Det en konklusionen på en stor undersøgelse offentliggjort i American College of Cardiology.

Undersøgelsen er den største til dato, hvor forskere har vurderet sammenhængen mellem indtagelse af nødder og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme.

Jordnødder blev inkluderet i undersøgelsen, selv om de egentlig er en bælgplante, fordi de har en fedtsyre- og næringsstofprofil, der ligner nødder.

Undersøgelsen inkluderede 210.836 personer, der blev fulgt i mange år.
Deltagere, der spiste fem eller flere portioner nødder om ugen, havde en 14 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og en 20 procent lavere risiko for koronar hjertesygdom sammenlignet med de deltagere, der aldrig eller næsten aldrig spiste nødder.

Kilde: American College of Cardiology. "Eating regular variety of nuts associated with lower risk of heart disease." ScienceDaily, 13 November 2017. <www.sciencedaily.com/releases/2017/11/171113195131.htm>

Også om undersøgelsen her



   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.