KOL ("rygelunger")
Vigtigt: Læs først den
generelle vejledning
her.
KOL er en forkortelsen af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Obstruktiv vil sige at luftvejene er obstruerede (forsnævrede), så det
kræver mere at trække vejret end normalt.
Det er en lungesygdom, som ca. 400.000 danskere lider af.
Årsagen til KOL er, at en del af lungevævet er ødelagt (emfysem)
og/eller, der er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene (kronisk
bronkitis). KOL er som regel en kombination af de 2 årsager.
Du finder mere information om KOL og en del tips og gode råd på
www.kol.dk, men kostrådene på kol.dk er helt
ude i skoven, og du risikerer efter min mening blot at forværre din tilstand
ved at følge dem. Vælg i stedet en sund og næringsrig kost baseret på
vegetabilske fødevarer, som beskrevet her. Husk at tage din læge med på råd,
før du gennemfører omfattende kostændringer.
Hvad du kan gøre
Nedenstående gennemføres i samråd med din læge og/eller diætist.
Ren luft
Ingen rygning, heller ikke passiv rygning.
Undgå forurening, støv, parfume, stærke lugte og alt, der irriterer
luftvejene.
Undgå eller begræns enhver form for luftforurening.
Sørg for et godt indeklima — både på dit arbejde og i dit hjem.
Undgå smitte
Undgå at komme i nærheden af mennesker, der er snottede, forkølede eller
har influenza. Vask hænder, hvis du har været ude eller i nær kontakt med
mulige smittekilder.
Komfortabel temperatur
Undgå at have det for varmt eller for koldt.
Indfør sunde kostvaner
Ingen eller kun meget lidt kød. Spis evt. lidt fisk i stedet for kød. Det
bedste er sandsynligvis at udelukke alle animalske fødevarer fra kosten
(veganer) eller i hvert fald at reducere indtagelsen af animalske fødevarer
til et minimum.
Undgå al forarbejdet kød (tørret, saltet, røget). Altså fx ingen bacon,
pølser eller pålæg.
Ingen mælkeprodukter.
Ingen eller kun lidt sukker.
Undgå raffinerede kornprodukter (franskbrød, kager, alm. pasta, hvide ris
mv.). Vælg i stedet fuldkornsprodukter (brune ris, fuldkornspasta,
fuldkornsbrød, grød af fuldkorn mv.). Hvis kornprodukter virker slimdannende
kan det være nødvendigt at begrænse indtagelsen eller helt udelade
kornprodukter i kosten.
Bliver du fortalt af din læge eller diætist, at du skal spise mere
protein, så husk, at de sunde proteinrige fødevarer inkluderer bønner,
linser, nødder, grønne grønsager og fuldkornsprodukter. Se også
proteinindholdet i fødevarer på
www.kalorietabel.dk
Har du slim i lungerne er det lettere at hoste op, hvis det er tyndere.
Du fortynder slim i lungerne ved at drikke nok/rigelig væske. Drik godt med
vand. Drik evt. også 2-3 kopper grøn te dagligt.
Hvis du vejer for lidt
Øg indholdet af kalorier i din mad ved at spise sunde kalorierige
fødevarer, og spis mere mad ved at gøre sund mad lækker.
Eksempler på meget kalorierige sunde fødevarer er de fedtrige i form af
nødder, frø, avocado og oliven, samt søde frugter og i en vis udstrækning
stivelsesrige fødevarer som ris, kartofler, brød og pasta.
Indtag evt. også 1-2 spiseskefulde hørfrøolie dagligt. Det giver både
kalorier og de vigtige omega-3 fedtsyrer.
Lær at tilberede maden på en måde, så du kan lide den.
Stivelsesrige fødevarer, som kartofler, rodfrugter, fuldkornsbrød, brune
ris, bønner mv. indeholder flere kalorier end fx grønsager.
En større variation af forskellige fødevarer og retter kan også øge din
lyst til at spise mere.
Hvis du vejer for meget
KOL og svær overvægt er en meget dårlig kombination. Kom ned i vægt, hvis
du er overvægtig. Følg
Sikker Slank programmet.
Motion
Overhold et motionsprogram som er udarbejdet i samråd med din læge eller
fysioterapeut.
Du skal ikke undgå fysiske aktivitet, fordi du bliver forpustet. Det er
gavnligt at bruge din krop, også selv om du bliver forpustet. Bliver du
meget forpustet så hold pauser, slap af og prøv med vejrtrækningsøvelser,
evt. anfaldsmedicin, før du fortsætter.
Start i et roligt tempo, og træn dig langsomt op.
Lange gåture i rask tempo, så du bliver lidt forpustet, er glimrende, og
kan også bruges til at regulere appetitten, så du enten lettere kan tage på
eller tabe dig.
Næringsstoffer mv.
Omega-3 kan hæmme betændelsestilstande. Det er derfor muligvis en god idé
at tage 1-2 spiseskefulde hørfrøolie (meget rig på omega-3) dagligt, evt. på
salaten eller i sovs/dressing.
Sørg for nok C- og E-vitamin fra kosten (ved at inkludere frugt,
grøntsager og nødder i kosten).
E-vitamin fra nødder, mandler og grønne grønsager.
Se kilder til C-vitamin, E-vitamin og omega-3
på listen her
Sulforafan, der findes i korsblomstrede grøntsager, har
betændelseshæmmende egenskaber, hvilket kan være meget vigtigt ved KOL, pga.
kronisk betændelse i luftvejene.
Sulforfan findes især i broccoli (med højeste koncentration i broccoli
spirer), men stoffet er også fundet i andre korsblomstrede grønsager som
rosenkål, blomkål, kinakål, grønkål, savojkål, broccoli, kålrabi, sennep,
majroe, radise, rucola, peberrod og brøndkarse.
Spis mindst 600 gram frugt og grønt dagligt, gerne mere. Inkluder
broccoli og/eller andre korsblomstrede grønsager i din daglige kost.
Sørg for god søvn
Tag en lille lur — evt. flere gange dagligt — hvis du føler behov for
det.
Gå tidligt i seng, sov nok og uforstyrret, stå tidligt op.
Gå evt. en tur i frisk luft som noget af det første om morgenen.
Føler du dig træt eller sløj eller lidt snottet bør du overveje, om du
har brug for mere søvn.
Infektioner kan ofte tages i opløbet ved at sove ekstra godt og meget (nok).
Tag evt. også en lur en til flere gange om dagen, hvis du føler behov for
det.
Andet
Zoneterapi kan virke afslappende, lindrende og evt. slimløsende.
Kilder/referencer
Ovenstående er hovedsageligt baseret på mine erfaringer med klienter, som
igen er baseret på forskning og erfaring fra en lang række fremtrædende
diætister, læger og forskere. Liste af kilder med links
her. |